SensWell - Sensory food satisfaction in promoting healthy and sustainable eating behavior

Projekter: ProjektForskning

  • Københavns Universitet
  • Danmarks Tekniske Universitet
  • Wageningen University, Holland
  • Sussex University
  • University of Iceland
  • Queens University Belfast
Se relationer på Aarhus Universitet

Beskrivelse

Vi spiser for meget og for energitungt, og sundhedsorganisationer varsler stigning i fedme med heraf afledte velfærdssygdomme til følge. Samtidig står vi over for et stort behov for bæredygtig fødevareproduktion. Ideen i SensWell er, at forbrugeren skal spise mere bæredygtigt ved at spise mindre mængder og mindre energitætte fødevarer, der giver længerevarende mæthed og øget sensorisk og fysisk velbefindende. Dette sker ved at sætte høj sensorisk oplevelse af fødevarerne i fokus. Målet er, at frembringe viden om, hvordan faktorer som sensorisk kvalitet, præference, opfattet mæthed samt sammensætning af fødevarer kan øge forbrugerens sensoriske tilfredsstillelse og velbefindende efter indtagelse af fødevarer i mindre mængder. Konkret vil vi i projektet:
1.Udvikle metoder til at undersøge de faktorer, der er vigtige for sensorisk kvalitet samt forbrugernes præferencer og deres fødevaretilfredsstillelse
2.Undersøge, hvordan fødevarers og måltiders fysiske/kemiske/ernæringsmæssige sammensætning samt spisesituationen påvirker den sensoriske kvalitet samt forbrugerens tilfredsstillelse og indtag
3.Vurdere, hvordan mindre indtag vil påvirke en mere bæredygtig fødevareproduktion.
Visionen er, at denne viden vil have en strategisk, sundhedsmæssig betydning for samfundet og positiv effekt på bæredygtig fødevareproduktion, idet projektet vil bidrage til processer, der positivt kan ændre forbrugernes fødevareadfærd. Konsortiet bag projektet omfatter de ledende miljøer inden for sensorisk- og forbrugerforskning i Danmark med deltagelse af internationale topforskere.
Finansiering: Programkomiteen for Sundhed, Fødevarer og Velfærd, Det Strategiske Forskningsråd.
Samarbejdspartnere: Arla Foods; Dairy Fruits A/S; Lantmännen Danmark; Rynkeby Foods; Tine SA (Norge); Unilever (Holland).
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/01/201130/06/2015

Publikationer

ID: 128975381