Reservoireffekter i kulstof-14 datering af elg

Projekter: ProjektForskning

  • Philippsen, Bente, (Deltager)
Se relationer på Aarhus Universitet

Beskrivelse

Det har længe været kendt, at kulstof-14 dateringer af materialer fra ferskvand kan indeholde dateringsfejl af op til flere tusinde år. Jeg har selv målt det på vand, vandplanter og fisk fra nogle nordtyske åer. De friskfangede fisk havde en ”kulstof-14 alder” mellem 600 og 3000 år!
Efterhånden ved de fleste arkæologer godt, at dateringer af fisk kan have denne dateringsfejl. Også mennesker, der spiser meget ferskvandsfisk, bliver ”for gamle”, når man daterer dem: ”Du er så gammel, som det du spiser”. Der er dog et dyr, som ingen har mistænkt endnu: elgen. Den er jo også et landdyr, tænker man. Men kigger man nærmere på elgenes ernæring, kan man ikke være sikker: op til halvdelen af elgenes kost kan bestå af vandplanter. Specielt i sommermånederne kan de godt lide at tilbringe meget af dagen i det kølige vand for at æde – de dykker endda flere meter efter vandplanter. Når halvdelen af elgens kost består af ”gamle” vandplanter, bliver den så måske ”halvgammel”, dateringsmæssigt?
Elgen var et yndet jagtdyr i den ældre stenalder, og havde stor betydning for vores forfædre. Den optræder meget i datidens kunst og i det daglige madaffald. Derfor bliver måltidsrester eller artefakter af elgknogler ofte dateret. Er vores tidligste historie derfor tidsfæstet helt skævt?
Det vil jeg gerne undersøge med et større forskningsprojekt. Først vil jeg dog undersøge, om effekten virkeligt findes. Derfor vil jeg kulstof-14 datere nogle elgknogler af kendt alder – både fra stenalderen, hvor man kender fundenes alder fra dateringer på andre materialer, men også moderne elgknogler.
StatusIgangværende
Effektiv start/slut dato13/10/2014 → …

Presse/medie

Publikationer

ID: 129011804