Projektdetaljer
Beskrivelse
De fleste væksthusgartnerier bruger mellem 25-35% af deres årlige energiforbrug til affugtning for at forebygge kvalitetstab ved svampeangreb. Fugtigheden opstår pga. planternes transpiration, der tilfører vand til luften. Transpirationen er en funktion af temperatur, luftfugtighed og lys. I praksis betyder, at der ofte sent på eftermiddag/nat nås et kritisk højt fugtighedsniveau, som i dag automatisk udløser en energikrævende klimaregulering. Endvidere kan der være perioder af året, hvor fugtigheden udenfor er meget høj, og det vil derfor ikke være muligt at regulere fugtigheden i væksthuset uden at opvarme det og det koster penge – mange penge.
En stor del af energiforbruget kan spares ved at kombinere flere metoder tilpasset til forskellige plantearter og installationer: 1) at nedsætte planternes transpiration med aktiv klimastyring med eksisterende klimametoder, 2) vurdere forskellige affugtningsmetoder og ventilationssystemer (energiskabende eller passive) og 3) udvikle nogle modeller, der beregner de tidspunkter og perioder, hvor fugtigheden reelt når et så højt niveau, at fugtigheden skal nedsættes. Det sidste kræver meget viden om hvordan planternes spalteåbninger reagerer på kombinationer af klimaforhold.
Institut for Fødevarer, AU har sammen med KU, Knud Jepsen og Flextech en kombination af forskningsviden, peraktiske erfaringer og teknisk viden, som forskning, gartneri og tekniske firmaer rettet mod praktisk brug sikrer, at resultaterne kan implementeres bredt og effekt med minimal risiko for gartneribranchen men med forbedret ressourceeffektivitet (10% reduceret energi- og svampemiddelforbrug), som giver både det enkelte firma en økonomisk, men tillige en samfundsmæssig gevinst.
En stor del af energiforbruget kan spares ved at kombinere flere metoder tilpasset til forskellige plantearter og installationer: 1) at nedsætte planternes transpiration med aktiv klimastyring med eksisterende klimametoder, 2) vurdere forskellige affugtningsmetoder og ventilationssystemer (energiskabende eller passive) og 3) udvikle nogle modeller, der beregner de tidspunkter og perioder, hvor fugtigheden reelt når et så højt niveau, at fugtigheden skal nedsættes. Det sidste kræver meget viden om hvordan planternes spalteåbninger reagerer på kombinationer af klimaforhold.
Institut for Fødevarer, AU har sammen med KU, Knud Jepsen og Flextech en kombination af forskningsviden, peraktiske erfaringer og teknisk viden, som forskning, gartneri og tekniske firmaer rettet mod praktisk brug sikrer, at resultaterne kan implementeres bredt og effekt med minimal risiko for gartneribranchen men med forbedret ressourceeffektivitet (10% reduceret energi- og svampemiddelforbrug), som giver både det enkelte firma en økonomisk, men tillige en samfundsmæssig gevinst.
Akronym | Redhum |
---|---|
Status | Afsluttet |
Effektiv start/slut dato | 01/07/2014 → 30/06/2017 |
Fingerprint
Udforsk forskningsemnerne, som dette projekt berører. Disse etiketter er oprettet på grundlag af de underliggende bevillinger/legater. Sammen danner de et unikt fingerprint.