Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Psykisk arbejdsmiljø mellem selvledelse og standardisering

Projekter: ProjektForskning

  • Amhøj, Christa Breum (Deltager)
  • Institut for Læring
  • Forskningsprogrammet i Organisation og Læring
Se relationer på Aarhus Universitet

Beskrivelse

Selvledelse kombineret med standardisering har i de senere år spillet en vigtig rolle i bestræbelserne på at øge kvalitet og effektivitet. Det gælder i store dele af den offentlige service, som for eksempel hjemmeplejen og folkeskolen (Dahl og Eriksen 2005; Moos 2007); ligesom standardisering er et væsentligt element i den kommende kvalitetsreform (www.kvalitetsreform.dk). Samme udvikling ses imidlertid også i det private erhvervsliv, hvor globalisering med grænseoverskridende forretningssamarbejde og ejerskab bl.a. medfører, at virksomhederne indfører nye, mere standardi-serede og kontrolorienterede styringssystemer. Samtidig anses en høj grad af medarbejderautonomi og deltagelse for at være et væsentligt plus for dansk erhvervsliv i den internationale konkurrence (Nørreklit m.fl. 2003). Set i et arbejdsmiljøperspektiv er den samtidige udvikling mod selvledelse og øget standardisering imidlertid ofte i konflikt med hinanden. Kombinationen kan forstærke de potentielt negative arbejdsmiljøkonsekvenser ved selvledelse, fordi standardiseringen kan bidrage til at gøre kravene i arbejdet abstrakte og upersonlige, og fordi den individualisering, der følger af selvledelse, gør det vanskeligt for medarbejderne at skaffe sig klarhed over hvordan krav og forventninger håndteres praktisk (Hvid, Lund & Pejtersen 2008). Det omvendte kan imidlertid også gøre sig gældende: Standardisering kan bidrage til at reducere de potentielt negative arbejdsmiljøkonsekvenser ved selvledelse og grænseløshed ved at reducere kompleksitet og skabe klarere rammer (Lund & Hvid 2007). Om dette lykkes afhænger imidlertid af, hvordan selvledelse og standardisering konkret udmøntes. Projektets formål er undersøge, hvordan selvledelse og standardisering kan gennemføres, således at det bidrager til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø.
Arbejdsmiljøforskning har i årtier, med reference til Karasek's demand/control model (Karasek 1979, Karasek & Theorell 1990), kunnet dokumentere, at en høj grad af autonomi (kontrol over eget arbejde) er en positiv faktor for det psykiske arbejdsmiljø. I de senere årtier er der, både i Danmark og i Europa, sket en kraftig udvikling af arbejdsorganisatoriske tiltag, der sigter på større grad af selvledelse (Totterdill et al. 2002). Både danske og europæiske undersøgelser dokumenterer imid-lertid, at der på trods af denne udvikling mod selvledelse, tilsyneladende ikke opleves væsentlige forbedringer i graden af indflydelse i arbejdet (Buur et al. 2003, European Foundation 2007). Eksisterende undersøgelser peger på to mulige forklaringer på dette paradoks: For det første modvirkes autonomi knyttet til selvledelse af øget standardisering: I den offentlige sektor understøttes selvledelse med værdibaseret ledelse og teamstrukturer. Samtidig forfines kvalitetsnormer, og kravene til standardiseret dokumentation vokser (Melander 2008). En lignende dobbelthed ser vi i dele af den private sektor. For eksempel har IT-udvikling været præget af en høj grad af autonomi og selvledelse. De organisatoriske rammer for denne selvledelse fastholdes, men kvalitetsstandarder og sikkerhedsprocedurer vokser i omfang, og dokumentationskravene stiger (Thompson 2003). Netop kombinationen af organisationsformer baseret på selvledelse, men med en høj grad af standardisering, er en væsentlig årsag til psykosociale belastninger i arbejdet (Docherty et al. 2002). Medarbejdere i den selvledede organisation står overfor krav til dokumentation og kvalitet, som ikke kan diskuteres, men som måske virker meningsløse eller urealistiske. Samtidig individualiseres ansvaret således at det bliver op til medarbejderen selv at finde løsninger på en umulig opgave (Limborg 2002, Tynell 2002). For det andet mangler den selvledede organisation ofte rutiner og standarder: Værdibaseret ledelse, selvledelse og teamorganisering kan derfor føre til et grænseløst arbejde, der potentielt har en række negative arbejdsmiljømæssige konsekvenser. Autonomien reduceres fordi arbejdet bliver uforud-sigeligt, det er uklart hvilken arbejdsmæssig rolle den enkelte indtager, og hvilken rolle kolleger spiller. Dertil kommer, at kravene kan have en tendens til at vokse, fordi de er uklare og uafgrænsede (Visholm 2005, Allvin m.fl. 2006, Lund & Hvid 2007). Den eksisterende litteratur giver altså grundlag for at antage, at denne samtidige udvikling mod selvledelse og standardisering påvirker arbejdsmiljøet negativt. Men der mangler viden om samspillet mellem standardisering og selvledelse, ligesom der mangler viden om, hvordan dette samspil kan præges, således at der skabes et godt arbejdsmiljø. Det er dette projekts formål at bidrage med viden på disse punkter. Vi vil fokusere på to faktorer, som er af betydning for samspillet mellem standardisering og selvledelse: Standardiseringsteknologier og Faglighed. Standardisering søges typisk gennemført via ledelsessystemer og IT-støttede værktøjer, herefter under ét betegnet som standardiserings-teknologier. Talrige studier om implementering af ny teknologi og ledelsessystemer peger på, at der lokalt sker en translation - altså en lokal 'oversættelse' - af teknologien (Russell & Williams 2002, Czarniawska & Sevon 1996, Røvik 2007, Kamp m.fl. 2005). Faglighed spiller her en vigtig rolle, fordi det på den ene side har betydning for, hvordan standardiseringsteknologier 'oversættes', og på den anden side også selv påvirkes af standardiseringen. Samspillet mellem standardisering og selvledelse formes altså lokalt, og det er dette projekts præmis, at det er denne lokale 'oversættelse' som skal påvirkes, hvis arbejdsmiljøet skal sikres. For eksempel viser en ny undersøgelse på to folkeskoler, hvordan indførelse af teambaseret arbejde udviklet med respekt for faglighed og kultur kan styrke autonomi i arbejdet og fremme et godt psykisk arbejdsmiljø (Wiedemann 2005). Standardiseringsteknologier er ofte sektorspecifikke og præsenterer sig i reglen som IT-baserede systemer. De er udviklet i et samspil med den herskende faglighed i sektoren, men er også inspireret af generelle standardiseringsteknologier. I studiet af, hvordan standardiseringsteknologier 'over-sættes' og anvendes og hvilke konsekvenser de har for arbejdet, vil projektet trække på en veletableret forskningstradition (Latour 1987, McLoughlin 1999). Den beskæftiger sig med, hvordan udvikling og anvendelse af IT systemer er præget af forestillinger om opgaven, effektivitet, køn og organisation. I denne forskningstradition er det også dokumenteret, at standardiserings-teknologier bliver implementeret og anvendt på vidt forskellige måder, og med vidt forskellige konsekvenser for arbejdet (Orlikowski 2000, Grosen og Holt 2007, Hvid, Grosen, Holt and Lund 2008). Her spiller det sociale fællesskab, og ikke mindst de etablerede praksisfællesskaber en afgørende rolle. Fællesskaber, hvori også fagligheden udspiller sig. Faglighed spiller sammen med standardiseringsteknologierne - som en modspiller eller medspiller. Projektet vil beskæftige sig med faglighed på to måder i relation til standardisering og selvledelse: For det første kan man se faglighed som en arbejdsmiljøfaktor. Forskning indenfor arbejdsliv, organisation og læring peger på, at faglighed er væsentlig for mening, status og anerkendelse i arbejdet både i traditionelle professioner og på felter med en mere sammensat rekruttering (Smistrup 2004; Sørensen, Lagesen og Levold 2007). For det andet er fagligheden et afsæt for håndteringen af standardiseringsteknologier. Fagligheden bliver således væsentlig for den 'ove-sættelse' af standardiseringsteknologier, der foregår på den enkelte arbejdsplads. Som sådan rummer fagligheden en dobbelthed, da den på den ene side kan medvirke til en træghed i måden at tænke arbejdet på og derved have en konserverende effekt. På den anden side gør fagligheden det muligt at forholde sig refleksivt til de aktuelle teknologier og tilpasse arbejdspraksis og standardiseringsteknologier til hinanden. Projektet arbejder således med følgende forskningsproblemstillinger: 1) Vi vil undersøge, hvordan selvledelse og standardisering udmøntes og spiller sammen. Hvilken rolle teknologi og faglighed spiller i forskellige sektorer, og hvordan arbejdsmiljøet påvirkes. 2) Vi vil udvikle viden og begreber om hvordan standardisering og selvledelse kan føre til et godt arbejdsmiljø. 3) Vi vil udvikle anbefalinger til hvordan 'oversættelsen' af standardiseringsteknologier kan gennemføres og understøttes således, at arbejdsmiljøet inddrages. Projektets problemstilling undersøges indenfor 4 sektorer; to indenfor det offentlige og to indenfor det private: Ældreplejen og folkeskolerne, programmører i software-udvikling og finanssektoren. Her er standardisering og selvledelse en vigtig udviklingstendens og har væsentlig betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Der udvælges 2 cases i hver sektor; én som repræsenterer 'main stream' udviklingen på feltet, og én 'best case'. Dermed ønsker vi at udfolde variationen i, hvordan standardisering og selvledelse praktiseres. Vi undersøger, hvordan standardiseringstiltag 'over-sættes' og optages i dagligdagens praksisfællesskaber i disse organisationer, og hvilke konsekven-ser det får for arbejdsmiljøet. De standardiseringsteknologier, der tages fat i, er indenfor ældreplejen 'Fælles sprog' og lignende registrerings- og styringssystemer rettet mod omsorgsarbejdet i sektoren. Indenfor folkeskole-området vil vi undersøge de test- og planlægningssystemer, der er introduceret i de seneste år. I IT-udviklingen vil vi undersøge kvalitets- og sikkerhedssystemer, som i stigende grad anvendes på området. Og i den finansielle sektor vil vi undersøge IT-baserede workflow systemer, som er stærkt udviklede i sektoren. Sektorerne repræsenterer desuden forskellige tilgange til faglighed: folkeskolelærerne med en rodfæstet faglighed, bankfunktionærerne ligeledes med en rodfæstet faglighed, der dog er åben for en stor variation af jobs indenfor den finansielle sektor, IT-programmører, hvis faglighed kun i begrænset omfang er baseret på et uddannelsesfællesskab, og ældreplejen, hvor sygeplejerskernes veletablerede faglighed står overfor en faglighed under etablering hos SOSUerne. Ligeledes er kønsarbejdsdelingen forskellig indenfor de fire områder.
Projektets design og metoder - se i øvrigt bilag 2
Projektet indledes med en kortfattet etablerings- og tilrettelæggelsesfase, hvor faglige og interessentbaserede kontakter etableres, og de første sektoranalyser planlægges.
For hver sektor gennemføres en breddeanalyse og en dybdeanalyse. Se tids- og arbejdsplan for mere detaljeret indholdsbeskrivelse.
a. Breddeanalysen
Breddeanalysen skal etablere viden om den rolle, som standardisering har spillet og spiller i udviklingen af arbejdet og arbejdsmiljøet i de fire sektorer. Desuden skal den give et overblik over brugen af konkrete standardiseringsteknologier og deres samspil med forskellige fagligheder. I denne fase gennemføres:
Kortlægning af sektorernes udviklingstendenser de seneste 10 år indenfor:o Teknologi, organisations- og ledelsesformer o Faglighed og professionaliseringo Psykisk arbejdsmiljøAnalyse af teknologiernes og fagtraditionernes forståelse af opgave, kvalitet, effektivitet, menneskesyn og organisationSektor Workshops, der skal validere, korrigere og udvikle analysen
b. Dybdeanalysen
Formålet med dybdeanalysen er 1) at undersøge de forskellige lokale 'oversættelser' af standardiseringsteknologier og selvledelse samt analysere, hvordan fagligheden spiller ind, og 2) at vurdere konsekvenserne for det psykiske arbejdsmiljø. Casestudierne identificerer det organisa-toriske beredskab til at optage og forme de eksternt etablerede standardiseringstiltag. Der udvælges to virksomheder fra hver sektor til casestudiet - otte i alt. I denne fase gennemføres:
Historieværksteder af én dags varighed i hver case-virksomhed (Limborg and Hvenegaard 2008)Interviews (gruppe- og individuelle-) med 5-7 medarbejdere samt 2-3 fokusgruppe-interviews i hver case-virksomhed med afsæt i de 6 guldkorn (plus 'tillid og retfærdig-hed') (www.arbejdsmiljoforskning.dk)
c. Generalisering og handlingsanvisninger.I denne fase gennemføres den samlede analyse af de fire sektorer, og der udvikles handlingsperspektiver sammen med centrale aktører fra hver sektor. Derudover gennemføres en generalisering på tværs af sektorerne. Der gennemføres flg. aktiviteter: 
Analyse, hvor bredde- og dybdeanalysen af hver sektor sammenfattes i fire større rapporter (30-40 sider hver) Sektorseminarer med deltagelse af centrale aktører på feltet, fra såvel den politiske, administrative og praktiske del, ligesom de som har deltaget i undersøgelsen inddragesUdvikling af handlingsorienterede og arbejdsmiljørigtige retningslinjer for: o a) udvikling af eksterne standardiseringstiltag o b) udvikling af organisatorisk beredskab i virksomheder til at optage såvel selvledelse som standardisering Afslutningskonference
4. Uddybende beskrivelse af projektets nyhedsværdi og betydning for arbejdsmiljøet
Den samtidige udvikling af selvledelse og standardisering gør sig gældende på store dele af arbejdsmarkedet. Projektet vil levere viden om, hvorledes hensyn til det psykiske arbejdsmiljø kan integreres i denne udvikling.
Mere specifikt vil projektet levere viden om, hvordan standardisering og kvalitetsudvikling kan spille sammen med autonomi og godt arbejdsmiljø i ældreplejen og på folkeskoleområdet, samt indenfor IT-udvikling og finanssektoren. Her vil projektet skabe indsigt i, hvordan standardiseringsteknologier og faglighed i praksis spiller sammen på arbejdspladsniveau, og give anvisninger på hvordan arbejdsmiljøhensyn kan inddrages i udviklingen. Dette vil sker i løbende dialog med praktikere, der inddrages i alle projektets faser for at sikre en robust viden samt formidling af forskningen.
5. Praktiske muligheder for gennemførelse
Projektet har sin basis i et veletableret forskningsmiljø ved Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv på Roskilde Universitetscenter. Forskergruppen har gennem tidligere projekter - bl.a. VIPS projektet, projektet IKT, kontrol og køn og Mening som arbejdsmiljøfaktor i ældreplejen - allerede kontakter til interesseparter og til konkrete virksomheder/organisationer i alle de fire sektorer.
Projektet gennemføres i samarbejde med Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse, CBS, ved professor Preben Melander. Herved tilføres særlige kompetencer og viden om styring og ledelse i både privat og offentligt regi, særligt i forhold til New Public Management. Ligeledes har CVL mange erfaringer med etablering af udviklende dialogprocesser i offentlige og private virksom-heder. Samarbejdet mellem Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv på RUC og Center for Virksom-hedsudvikling og Ledelse på CBS beskrives nærmere i Bilag 6.
Der etableres desuden en nordisk følgegruppe. Denne gruppes sammensætning og arbejde beskrives også i Bilag 6.
Referencer
Allvin, Michael, Gunnar Aronsson, Tom Hagström, Gunn Johansson & Ulf Lundberg (2006): Gränslöst arbete - socialpsykologiska perspektiv på det nya arbetslivet. Stockholm, Liber.
Burr, Herman, Jakob B. Bjørner, Tage S. Kristensen, Finn Tüchsen, Elsa Bach (2003): Trends in the Danish work environment in 1990-2000 and their associations with labor- force changes. Scandinavian Journal of Work Environment and Health. 29:270-9.
Czarniawska, B & G. Sevon (1996). Translating organizational change. Berlin. Walter de Gruyter.
Dahl, Hanne Marlene, Tine Rask Eriksen (2005). Dilemmas of care in the Nordic Welfare State. Aldershot, UK; Ashgate.
Docherty, Peter, Jan Forslin, A.B. (Rami) Shani and Mari Kira 2002: Emerging work systems. From intensive to sustainable. In  Docherty, Peter, Jan Forslin, A.B. (Rami) Shani (ed) 2002: Creating sustainable work systems. Emerging perspectives and practice. London. Routledge.
European Foundation for the Improvement of Living and Working conditions (2007): Fourth European Working Condition Survey. Dublin
Grosen, Sidsel Lond og Helle Holt (2007). Valuable Knowledge? Gender and ICT in the Banking Sector in Denmark. Konferencepaper på Gender, Work and Organization, 2007.
Hvid, Helge, Henrik Lund & Jan Pejtersen (2008): Control, flexibility and rhythms. Scandinavian Journal of Working Environment and Health. Suppl. 2008;(5):00-00.
Hvid, Helge, Sidsel Lond Grosen, Helle Holt and Henrik Lund (2008): IT in the Financial Sector and the Reconstruction of Work. Human Factors in Organizational Design and Management - IX. L. Sznelwar, F. Mascia and U. Montedo (Editors).
Kamp, Annette, Christian Koch, Peter Hagedorn-Rasmussen & Henrik Buhl (2005): Forandringsledelse. Med koncepter som ledestjerne. København. Nyt teknisk forlag.
Karasek, Robert (1979): Job demands, job decision latitude, and mental strain: Implications for job redesign. Administrative Science Quarterly, 24, 285-307.
Karasek, Robert, Tores Theorell (1990): Healthy work. Stress, productivity, and the reconstruction of working life. New York. BasicBooks.
Latour, Bruno. (1987). Science in Action: How to Follow Scientists and Engineers Through Society. Cambridge, MA: Harvard University Press.
Limborg, Hans Jørgen and Hans Hvenegaard 2008: The chronicle workshop - the use of the narratives of a group to tell the story of a work community and understanding the basis of its culture. In: Rasmussen, Lauge B. (ed.). Methods in development of organisations. Amsterdam: Kluwer.
Limborg, H.J (2002) Den risikable fleksibilitet. På vej mod et »nyt« arbejdsmiljø. København. Frydenlund
Lund, Henrik, Helge Hvid (2007): Øje på det psykiske arbejdsmiljø I grænseløst arbejde. København. LO.
McLoughlin, Ian (1999): Creative technological change. The shaping of technology and organisations. London. Routledge
Melander, Preben (2008): Det fortrængte offentlige lederskab - Offentlig ledelse efter New Public Management. København. Jurist- og Økonomforbundets Forlag.
Moos, Lejf (ed) (2007). Nye sociale teknologier i folkeskolen - kampen om dannelsen. Frederikshavn. Dafolo
Nørreklit, Hanne, Thomas Bendixen, Preben Melander og Lannart Nørreklit (2003): Den danske virksomhedsstyringsmodel - et værdibaseret fornuftsregime eller et stressende tælle- og kontrolregime? Økonomistyring & Informatik - 19. årgang 2003/2004 nr. 4.
Orlikowski, Wanda J. (2000). Using Technology and Constituting Structures: A Practice Lens for Studying Technology in Organisations i Organization Science, vol. 11, No. 4, July-August 2000, pp. 404-428. ABI/INFORM Global.
Russell, S. & R. Williams (2002). Social shaping of technology: Frameworks Finding and Implications for policy. In: Sørensen, K. & R. Williams (eds). Shaping technology, guiding policy.  Edward Edgar Publishing
Røvik, Kjell A. (2007). Trender og Translasjoner. Ideer som former det 21. århundrets organisasjon Oslo. Universitetsforlaget.
Smistrup, Morten. (2004). Fag og fagidentitet - en fantastisk og problematisk ramme for at blive dygtig, Tidsskrift for Arbejdsliv 6. årg. nr. 4.
Sørensen, Knut H., V. Lagesen, N. Levold (2007). Flytende profesjoner. Om organisering av kunnskap. In Hjellbrekke, Johs., Olsen, O. J. og R. Sakslind (eds): Arbeid, kunnskap og sosial ulikhet. Bergen: Fagbokforlaget.
Thompson, Paul (2003): Disconnected capitalism: or why employers can't keep their side of the bargain. Work Employment and Society; 17(6): 359-78.
Totterdill, Peter, Steven Dhondt & Sue Milsome (2002): Partners at work? Brussels: Report from the Hi-Res Project.
Tynell, Jesper (2002): "Det er min egen skyld" - nyliberale styringsrationaler inden for Human Ressource Management, i Tidsskrift for Arbejdsliv 4, 2, 7-24. 2002/2.
Visholm, S. (2005). Uklare roller i postmoderne organisationer. Tidsskrift for arbejdsliv, 1, 27 - 42
Wiedemann, Finn (2005). Teamarbejde i folkeskolen - erfaringer og perspektiver. Tidsskrift for arbejdsliv, 1, 73 - 95.
www.kvalitetsreform.dk.
www.arbejdsmiljoforskning.dk
 
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/04/200901/04/2011

    Forskningsområder

  • arbejdsmiljø, skoleledelse, styringsteknologier, Arbejdsliv, Ledelse, Trivsel

ID: 128869314