’Projektet ’At blive på sporet: Nye perspektiver og bæredygtige løsninger på uddannelsesfrafald for unge voksne’

Projekter: ProjektForskning

Se relationer på Aarhus Universitet

Beskrivelse

’Projektet ’At blive på sporet: Nye perspektiver og bæredygtige løsninger på uddannelsesfrafald for unge voksne’ bidrager med ny viden om et mangeårigt, men stadig aktuelt problem. Frafald fra uddannelse har mange negative konsekvenser. Det er særligt alvorligt for den gruppe af udsatte unge, der falder fra en ungdomsuddannelse, og som oplever endnu et nederlag.
Dette projekt drejer sig om frafald blandt unge voksne i aldersgruppen 18-25 år af flere forskellige årsager. For det første er frafald fra uddannelse tæt forbundet med marginalisering og fastholdelse i en socialt udsat position. Gennemførelse af en erhvervskompetencegivende uddannelse er i flere undersøgelser dokumenteret som afgørende for at nedbringe risikoen for marginalisering i forhold til arbejdsmarkedet, senere uddannelse og deltagelse i samfundslivet. Nedbringelse af andelen af unge uden en uddannelse er således et centralt led i at reducere den negative sociale arv. For det andet er frafaldet, trods en række bestræbelser på at nedbringe dette, stadigt højt. Med 95 % målsætningen fra 2006 blev der sat særligt fokus på fastholdelse i uddannelse. Men 10 år senere i 2016 viser en aktuel undersøgelse fra DI, AE og UU, at frafaldet fortsat er højt. Eksempelvis har hver femte af den årgang, der afsluttede 9. klasse i 2008, har ikke gennemført en ungdomsuddannelse. For det tredje er frafald dyrt.
Mens national og international forskning peger på en række forskellige årsager til frafald, fx. samspil mellem undervisningsinterne- og eksterne faktorer, lærer-elev/kursist relationer, læringsmiljø og sociale relationer i undervisningen samt at frafald skal opfattes som en proces snarere end en spontan beslutning, så er der ikke meget viden om forløbet af den proces hos den enkelte, der fører til en beslutning om frafald. Der findes tilsvarende kun begrænset viden om, hvilken kompetence det kræver af en lærer eller en vejleder at kunne spotte og intervenere positivt i denne proces, samt om hvordan denne kompetence udvikles.
Projektets formål er derfor at opnå en større indsigt i de beslutningsprocesser, der fører til frafald blandt unge voksne samt at sikre implementering og forankring af bæredygtige strategier og metoder til fastholdelse.
Projektet gennemføres i et samarbejde med otte voksenuddannelsescentre og seks erhvervsskoler. På skolerne sættes der fokus på processen og resultaterne af de indsatser, der rettes mod den særligt udsatte gruppe af unge voksne.
Kort titelAt blive på sporet
StatusIgangværende
Effektiv start/slut dato02/01/201731/12/2019

    Forskningsområder

  • Frafald erhvervsuddannelser, unge voksne, beslutningsproces, forskningscirkler

Presse/medie

Publikationer

ID: 146626857