Aarhus Universitets segl

Plantecocktails med antibakteriel effekt mod fravænningsdiarré i økologiske smågrise – praktisk proof of concept: MAFFRA - II

Projekter: ProjektForskning

Se relationer på Aarhus Universitet

Beskrivelse

Fravænningsdiarré hos smågrise udgør et alvorligt dyrevelfærds- og økonomisk problem i dansk griseproduktion, der traditionelt er forsøgt løst ved hjælp af antibiotika, zinkoxid, kobber og syntetiske organiske syrer. Næsten halvdelen af antibiotikaforbruget til grise anvendes til fravænningsgrise, og omkring 94 % af den anvendte medicinske zinkoxid havner i husdyrgødningen. Problemet med udvikling af bakteriel resistens og miljømæssige konsekvenser ved ophobning af zink i dyrkningsjord har ført til politiske krav om reduktion af antibiotikaforbrug og udfasning af medicinsk zink i EU. Generelt er der et udtalt ønske om at finde 'naturlige' alternativer til antibiotika, zinkoxid og organiske syrer til forebyggelse af diarré i grise.
Formålet med Organic RDD-projektet MAFFRA II at videre- og færdigudvikle et naturligt, plantebaseret, antimikrobielt foderadditiv til smågrise, som forebygger fravænningsdiarré og kan reducere/erstatte brugen af antibiotika og zink. Projektet vil dokumentere, at de meget lovende forskningsresultater, opnået ved brug af antimikrobielle plante-cocktails i pilotstudiet (MAFFRA), også kan opnås i større skala og ved anvendelse i praktisk økologisk griseproduktion.
Målet er at opnå forbedret tarmsundhed og reduceret diarré. Projektet optimerer og opskalerer produktionen fra råvarer til færdigprodukt i de udvalgte planteprodukter og ’sidestreams’. Endelig dokumenteres de økonomiske forhold omkring anvendelsen af nye multi-komponente foderadditiver i griseproduktion.
MAFFRA II skal bidrage til grøn bæredygtighed via nye bioaktive afgrøder og udnyttelse af restprodukter fra bær og løg. Foderadditivet forventes at kunne erstatte antibiotika og medicinsk zink, sikre mindre diarré og mindre dødelighed i økologisk griseproduktion og reducere antibiotika- og zinkforbrug markant.
AkronymMAFFRA - II
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/01/201930/06/2022

Publikationer

ID: 180293021