Grundvandsressourcen i Danmark påvirkes af nedsivende pesticider fra forureningskilder i byer og landbrug. En af de vigtigste transportveje for pesticidnedsivningen er sprækker og biologisk betingede store porer (bioporer) i moræneler, der som aflejringstype dækker cirka 40 % af grundvandet. Sprækkernes forekomst er generelt velkendt, hvilket også gælder bioporer i de øverst 1 - 2 meter af jordbunden (rodzonen). Derimod er der meget begrænset viden om bioporers rolle under rodzonen og ned til grundvandet. De foreliggende få, men veldokumenterede undersøgelser viser at, at store bioporer, der muligvis er rodkanaler fra tidligere skovdække, kan følge dybe sprækker fra sidste istid og udgøre meget effektive transportveje for pesticidudvaskning til grundvandet. Denne udvaskning kan potentielt repræsentere en stor grundvandsrisiko, særligt hvis de dybe rodkanaler har direkte forbindelse til de rodog ormegange der løbende dannes i rodzonen hvorved der kan opstå kortslutning mellem pesticidudvaskningen på marken og det underliggende grundvand. Det er ukendt i hvilken grad denne kortslutning forekommer på almindelig morænejord og udgør en grundvandsrisiko som potentiel meget hurtig pesticidtransportvej til grundvandet.
Projektet skal besvare dette spørgsmål ved at undersøge de dybe biopores arealmæssige forekomst og sammenhæng med den aktive dannelse af bioporer pga. regnorme (og rodvækst) i rodzonen. Herunder skal projektet undersøge den rolle de dybe bioporer spiller som hurtige pesticidtransportveje fra markoverfladen, forbi den mikrobiologisk aktive rodzone og videre til kemisk reduceret grundvand moræneler. Udvaskningen til netop kemisk reduceret grundvand er vigtig fordi de fleste pesticider i dette miljø nedbrydes meget langsomt, hvorved der skabes grundlag for en videre spredning til hele grundvandssystemet, hvis pesticiderne først nedvaskes hertil fra flade- og punktkilder.
Projektet undersøger pesticidtransportvejene igennem jordsøjlen ved at pumpe røggas ind i 20 m lange vandrette boringer cirka 3,5 mu.t. og kortlægge hvor røgen kommer op gennem marken. Derefter infiltreres pesticider og farvesporstoffer på markoverfladen over boringerne og der foretages måling af udvaskningen til de underliggende vandrette boringer. Efter disse forsøg udgraves infiltrationsfelterne ned til boringerne og transportvejene kortlægges vha. sporene efter de infiltrerede farvesporstoffer. Herunder gennemføres tillige et grundlæggende studium af regnorme og rødders graveaktivitet og nedtrængningsdybde og hvorvidt disse danner kontakt til de dybe rodkanaler i sprækkerne under rodzonen. Ud fra kortlægningen af transportvejene på marken og i udgravningerne sammenlignes sandsynligheden for at ramme pesticidtransportvejene med hhv. vandrette og lodrette moniteringsboringer og på dette grundlag vurderes risikoen for at overse pesticidudvaskningen i de dybe bioporer med disse boringstyper, hvor særligt lodrette boringer anvendes som moniteringsboringer i pesticidvarslingen og forureningsundersøgelser (punkt- og fladekilder). Til slut indbygges projektets indsamlede viden om de dybe bioporer arealmæssige forekomst og deres funktionalitet som pesticidtransportveje til grundvandet i en matematiske pesticidudvaskningsmodel (Daisy2D) som anvendes til at udføre scenarieberegninger af pesticidudvaskningen til markdræn og underliggende grundvand for typiske danske forhold på lerjord.