Projektdetaljer

Beskrivelse

Projektets overordnede formål er at finde og udbrede løsninger til skygge og reduktion af insektbelastning hos heste på døgngræs om sommeren. Dyr på græs oplever i stigende grad ekstreme vejrforhold og øget insektbelastning. Insekter kan være årsag til udvikling af sygdomme og give anledning til sår, allergi og eksem, og kan ligesom varmestress have negative konsekvenser for hestens sundhed, reproduktion og præstation. 
Projektet skal tilvejebringe data vedr. hestes brug af læskure/bygninger, naturligt forekommende skygge samt insektbelastning. I projektet indhentes desuden praktiske erfaringer med hestes brug af læskure/bygninger i sommerperioden.

•Del 1 resulterer i et idékatalog til danske hesteejere. 
•Del 2 tilvejebringer data om sammenhængen mellem insektforekomst, vejrforhold, hestes brug af bygninger/læskure og belastning målt som stresshormoner og insektrelateret adfærd hos heste i forskellige forskellige besætninger, og resulterer i i to videnskabelige artikler. Projektet er relevant for alle hestehold med heste på græs.



Projektet er finansieret af Hesteafgiftsfonden samt Center for Forskning i Familiedyre Velfærd, som drives af bevillinger fra Skibsreder Per Henriksen, R. og Hustrus Fond.

Projektet er gennemført i sommeren 2019 og 2020. Resultaterne publiceres som et idékatalog og to videnskabelige, internationale artikler (artikel nr. 2 publiceres i løbet af 2022). 
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/03/201931/12/2020

Emneord

  • hest
  • insekt
  • sommer
  • skygge
  • stress
  • adfærd

Fingerprint

Udforsk forskningsemnerne, som dette projekt berører. Disse etiketter er oprettet på grundlag af de underliggende bevillinger/legater. Sammen danner de et unikt fingerprint.