Center for Rusmiddelforskning

Oplevelser af politiets arbejde blandt minoritetsunge i Norden

Projekter: ProjektForskning

  • University of Turku, Finland
  • Norwegian Police University College
  • Lund University
Se relationer på Aarhus Universitet

Beskrivelse

Hvordan oplever unge med en etnisk minoritetsbaggrund, der lever i udsatte boligområder, politiets arbejde i deres dagligdag? Dette spørgsmål ønsker vi på Center for Rusmiddelforskning at besvare i et nyt nordisk forskningsprojekt, hvor vi i samarbejde med andre nordiske forskere interviewer unge i Danmark, Norge, Sverige og Finland om deres erfaringer med politiet. Projektet løber fra 1/10 2016 til 17/12 2017.
I de senere år har etniske minoritetsunge været genstand for megen opmærksomhed fra medierne, politiske debatter og politiindsatser, og unge med anden etnisk baggrund end dansk er ofte blevet forbundet med illegalt rusmiddelbrug, handel med stoffer og kriminelle bander. I Danmark og internationalt har forskere dog advaret om, at politiets fokus på bestemte etniske befolkningsgrupper kan have negative konsekvenser for etniske minoritetsunges opfattelse af politiets legitimitet samt forstærke de unges modstand mod politiet og andre samfundsinstitutioner.
På denne baggrund undersøger vi etniske minoritetsunges opfattelser af retfærdighed og retssikkerhed i interaktioner med politiet i boligområder med en høj koncentration af etniske minoriteter, høj arbejdsløshed og et højt niveau af kriminalitet.
AkronymEPEN
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/10/201601/12/2017

Aktiviteter

ID: 129042537