Vi vil belyse om kronisk inflammatorisk tarmsygdom (IBD) og aktivitet i IBD øger moderens hepcidin og derved risikoen for jernmangel og som følge heraf nedsat transport af jern over moderkagen, hvorved der er øget risiko for jernmangel/blodmangel i barnet. Ugunstigt fødselsudkomme og børnenes udvikling vil også blive belyst. Forskningsprojektet vil give viden om jern-regulering i den gravide og jern-status i barnet. Projektet vil danne basis for bedre monitorering og håndtering af jernstatus ved gravide kvinder for at sikre bedst muligt fødselsudkomme og barnets trivsel.