Aarhus Universitets segl

Obesity, Type 2 Diabetes, and Breast Cancer Prognosis

Projekter: ProjektForskning

Se relationer på Aarhus Universitet

Beskrivelse

Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden, NEYE Fonden (https://www.neye.dk/blog/neye-fonden/), Kræftens Bekæmpelse, Fagerlund Stiftelsen & Kræftafdelingens Forskningsfond.

Lægmandssprog

Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder i Danmark, og antallet af brystkræfttilfælde er stigende, med gennemsnitligt 4826 tilfælde årligt i perioden 2015-2019. Svær overvægt øger risikoen for brystkræft. Derudover ses også en forværret prognose blandt brystkræftpatienter med svær overvægt. I Danmark er der flere overvægtige end normalvægtige. En følgesygdom til svær overvægt er type 2 diabetes (T2D). T2D øger risikoen for brystkræft med op mod 20%. Brystkræftpatienter med T2D har ofte også et forværret sygdomsforløb.

En mulig strategi for at forstå de bagvedliggende mekanismer er at se på overvægts-associerede biomarkører i blodet samt ved tumoren og undersøge om nogle af disse påvirker tumoren til at vokse og spredes. Vi vil undersøge associationen mellem niveauer i blodet af kolesterol, fedtstoffer og betændelsesmarkører og prognosen blandt brystkræftpatienter med svær overvægt og/eller T2D. Derudover vil vi undersøge forskelle i fedtvævet hos normalvægtige versus svært overvægtige patienter med brystkræft.

Vi ønsker at forbedre det kliniske resultat for brystkræftpatienter med overvægt og/eller T2D. Håbet er, at vi kan finde prognostiske biomarkører, som kan hjælpe med at identificere patienter med øget tilbøjelighed til en dårligere prognose (øget risiko for tilbagefald af brystkræft og/eller død). På sigt ønsker vi at bidrage til at udvikle et interventionsprogram til denne gruppe af patienter og forbedre behandlingsresultaterne.
StatusIgangværende
Effektiv start/slut dato01/09/202130/06/2025

ID: 228288728