Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Minkvelfærd i Europa – på basis af WelFur

Projekter: ProjektForskning

Se relationer på Aarhus Universitet

Beskrivelse

WelFur-Mink er et velfærdsvurderingssystem til vurdering af velfærden på minkfarme i Europa. I WelFur-Mink vurderes dyrevelfærden på besætningsniveau på baggrund af en række registreringer på farmen. Velfærdsindikatorerne er både dyre- og ressourcebaserede, og de fleste registreres direkte på en repræsentativ stikprøve af burene med mink på farmen. Implementering af velfærdsvurderingssystemet WelFur-Mink i Europa blev påbegyndt i 2017. Fra branchens side anvendes WelFur-Mink som en del af en dyrevelfærdscertificering for minkskind produceret i Europa. Over 95% af alle minkfarme i Europa har tilmeldt sig certificeringen, hvilket betyder at de inden 2020 skal opnå en certificering baseret på mindst 3 WelFur vurderinger (én i hver produktionssæson) og herefter et årligt opdateringsbesøg. Projektet vil ud fra de data som er indsamlet i forbindelse med hver WelFur vurdering undersøge velfærden på tværs af Europa. Projektet vil også samle positive og negative effekter på velfærd, se på sammenhænge mellem indikatorer og pege på nye forskningsindsatser indenfor udvikling af mink-velfærd.

Projektet er igangsat af Videncenter for Dyrevelfærd
Kort titelVID mink
StatusIgangværende
Effektiv start/slut dato01/03/201928/02/2021

    Forskningsområder

  • Dyrevelfærd, Mink, WelFur

Projekter

ID: 144936556