Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Mindre og godt buttede polte

Projekter: ProjektForskning

  • Københavns Universitet
Se relationer på Aarhus Universitet

Beskrivelse

Projekts hovedformål er at reducere foderforbruget hos danske søer uden at deres holdbarhed eller reproduktionsegenskaber påvirkes negativt. Målet med projektet er at ”designe” en polt, der kræver mindre vedligeholdelsesfoder
og som holder længere som so. Dette kan antageligt opnås, hvis poltene bliver cirka 10 procent mindre end i dag ved første løbning og denne mindre kropsstørrelse opretholdes, når dyret bliver til en so uden at det går ud
over deres produktivitet. Via ændret fodring i vægtintervallet 50 – 120 kg forventes det, at poltenes kropssammensætning kan manipuleres,
således at poltene kan løbes ved en lavere vægt end i dag. Fodringen ændres ved relativt at øge mængden af energi i foderblandingen samtidig med at indholdet af protein og aminosyrer reduceres. Dette gøres for at favorisere
aflejringen af fedt frem for protein, således at poltene bliver kønsmodne ved en lavere vægt, men med samme rygspæktykkelse som i dag. Såfremt poltene kan løbes ved en vægt der er 12-13 kg lavere end i dag, og denne lavere vægt kan opretholdes gennem hele soens levetid, bør foderforbruget per årsso kunne reduceres med cirka 85 FEso svarende til sparede foderomkostninger for de danske svineproducenter på cirka 170 millioner kroner årligt. Det her beskrevne projekt udgør de indledende og grundlæggende undersøgelser, hvis resultater er en forudsætning for Videncenter for Svineproduktions projekt ”PIFT – polte i form til faring” under programmet ”Soen i form til faring” kan gennemføres.
Finansiering: Svineafgiftsfonden
Akronym(MGP)
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/01/201431/12/2017

ID: 129027010