Der er i de seneste år kommet en øget fokus på miljøproblemerne ved affald i havet. Internationale institutioner som fx EU, OSPAR, HELCOM og FN har identificeret dette som et væsentligt område, der bør prioriteres både mht. vidensopbygning og udvikling af miljøindikatorer, der kan anvendes til karakterisering og udvikling i miljøtilstanden. En række udenlandske undersøgelser har beskrevet forekomster af store mængder marint affald bestående af makro- og mikropartikler af plastisk og andre syntetiske materialer, som endda i visse områder stadigvæk er stigende. Senest er det også i forbindelse med udarbejdningen af de nationale basisanalyser i de forskellige nordiske lande til EUs Havstrategidirektiv (MSFD) deskriptor 10 omhandlende "marine litter" og i de norske forvaltningsplaner identificeret en generel begrænset viden på området, samt en begrænset mængde tilgængelige data og operationelle miljøindikatorer for belastning, og økologiske effekter af marint affald i vores farvande. Dette gælder både de store affaldsstykker, som synligt kan ses, når de er skyllet op på kysterne eller som bifangst i trawlfiskeriet, og de små mikroskopiske partikler. Mikroplastik er ofte defineret som små mikropartikler af forskelige typer af plastik og andre syntetiske polymér-baserede materialer i størrelser fra få µm til 1000 pr m3 i vores farvande.

Derudover vil sådanne mikropartikler også kunne deponeres i sediment og optages af dyrelivet. Truslen mod dyrelivet kan illustreres ved at bl.a. hovedparten af stormfuglen mallemuk/havhest (Fulmarus glacialis) i dag har plastikaffald i maven. Dette anvendes i dag som en af OSPARs miljøindikatorer for Nordatlanten, men der er også behov for andre typer af miljøindikatorer for marint affald. Især er den manglende viden omkring forekomst og fordeling i vand, sediment og dyr, regionale/lokale forskelle i mængder og sammensætning, som potentiel kilde/vektor for miljøfarlige stoffer, samt de økologiske effekter af mikroplastik herunder deres eventuelle betydning for både lavere og højere trofiske niveauer i fødekæderne åbenbar. Derved er det svært at vurdere, i hvilket omfang marint affald udgør en trussel for havmiljøet.

Der er derfor behov for en opsamling af viden og erfaringer, som tager udgangspunkt i vores regionale forhold og derved anskuer dette miljøproblem i et Nordisk perspektiv. Set i denne sammenhæng er det også vigtigt i en Nordisk kontekst at understøtte arbejde hen imod en fælles vidensopbygning og anbefalinger som kan anvendes i forbindelse med en mere koordineret implementering af MSFD forvaltning og tilsvarende forvaltningsplaner fra fx Norge. Fælles nordiske workshops kan indgå som vigtige elementer i denne proces.



Projektet er financieret af Nordisk ministerråd (NMR).