Aarhus Universitets segl

Making Data Work Visible: Business Intelligence in Healthcare

Projekter: ProjektForskning

Se relationer på Aarhus Universitet

Beskrivelse

Dette projekt er en del af projektet "Making Data Work Visible: Knowledge, skills and changing professions in healthcare"

Formålet er at identificere de færdigheder og opgaver, der konstituerer dataarbejde i en Business Intelligence enhed og lokale afdelinger på et hospital, samt hvilke roller og professioner, der udfører det. Dette vil ske på baggrund af etnografiske undersøgelser samt ved brug af en række kvalitative metoder.

Projektet tager afsæt i litteraturen om data, dataarbejde, informationsteknologi og professioner, samt et eksplorativt feltstudie på en BI-enhed i region Midtjylland, der siden 2012 konstant har udviklet sin opgave- og kompetenceportefølje. Feltstudiet indebærer deltagerobservation i enheden samt semi-strukturerede interviews med medarbejdere og afdelingsledere. Dette fungerer samtidig som et afsæt til at undersøge, hvem der udfører data-arbejde på hospitaler og de lokale afdelinger, og dertil hvad dette består af.

Formålet med delprojektet er at frembringe dybdegående empirisk viden om personalets datapraksis, og der vil derfor være fokus på deres færdigheder og daglige arbejde, som f.eks. hvem der udfører hvilke dataopgaver, hvilket uddannelses- og erfaringsgrundlag de har, samt hvilke færdigheder og kompetencer de tillærer sig. Dertil vil der blive fokuseret på arbejdspraksis ift., hvordan de arbejder med data, hvem de samarbejder med, og hvordan de samarbejder på tværs af BI-enheden og relevante hospitalsafdelinger. I forlængelse heraf danner feltstudiet samtidig grundlag for at undersøge, hvordan dataarbejdsopgaver og professioner bliver forandret i sundhedsvæsenet.
Kort titelMaking Data Work Visible
StatusIgangværende
Effektiv start/slut dato01/01/202131/12/2023

    Forskningsområder

  • data work, business intelligence, Healthcare, Data Visualisation, machine learning, Algorithms, Ethnography

Projekter

Publikationer

ID: 216964952