Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Lokal og bæredygtig proteinproduktion med forbedrede hestebønner

Projekter: ProjektForskning

  • Andersen, Stig Uggerhøj (PI)
  • Janss, Luc (Deltager)
  • Dresbøll, Dorte Bodin (Deltager)
  • Schiemann, Andrea (Deltager)
  • Sarup, Pernille Merete (Deltager)
  • Orabi, Jihad (Deltager)
  • Jahoor, Ahmed (Deltager)
  • Dam, Svend Secher (Deltager)
  • Nordic Seed
  • Sejet Plant Breeding A/S
  • Business Academy Aarhus
  • Københavns Universitet
  • Nordic Seed A/S, Odder, Denmark.
  • Nordic Seed A/S
Se relationer på Aarhus Universitet

Beskrivelse

Hestebønner er tilpassede til vidt forskellige klimaer, men giver især højt udbytte under milde og fugtige forhold. I Danmark kan de spille en stor rolle i bestræbelserne på at mindske sojaimport, og der er betydelig interesse fra både landmænd og grovvareselskaber. IMFABA vil realisere hestebønners store potentiale ved at forbedre udbyttestabilitet og proteinegenskaber, hvilket nu er muligt på grund af den ekspertise og de genetiske ressourcer, der er etableret i forbindelse med NORFAB-projektet.

Tørke er en af de vigtigste faktorer, der forringer hestebønners udbyttestabilitet. For at forbedre tørketolerancen vil IMFABA udnytte nye metoder til karakterisering af tørkerespons og rodudvikling i forædlings- og diversitetsmateriale fra NORFAB.

Med hensyn til foderkvalitet er det vigtigt at forbedre proteinindhold, aminosyresammensætning og proteinfordøjelighed for at kunne konkurrere med sojaskrå. Frøproteinindhold, lagerproteindiversitet og foderværdi vil blive undersøgt for at øge protein- og methioninindhold uden at forringe udbytte eller frøstørrelse.

I NORFAB blev der udviklet indavlede forædlingslinjer og IMFABA tager skridtet videre mod nye sorter specifikt forædlet til danske forhold ved at sørge for udvælgelsen af de bedste linjer til nye syntetiske sorter, samtidig med at der skabes basis for langsigtet, fremtidig forædling af hestebønner med endnu bedre udbyttestabilitet, proteinindhold og -kvalitet.
AkronymIMFABA
StatusIgangværende
Effektiv start/slut dato01/04/202131/03/2025

ID: 209597803