Aarhus Universitets segl

Kvindernes rolle og metalhandels netværker i bronzealderen

Projekter: ProjektForskning

  • Moesgaard Museum
Se relationer på Aarhus Universitet

Beskrivelse

I de senere år er vores syn på bronzealderens mennesker ændret markant. Analyser af strontiumisotoper i egekistefolket har vist en langt større mobilitet end før antaget, og der er sat spørgsmålstegn ved “danskheden” af bronzealderikoner som f.eks. Egtvedpigen. Samtidig viser naturvidenskabelige undersøgelser af metalgenstande, at alt kobber blev importeret fra områder, der lå mindst 30 dages rejse mod syd eller vest. Kobber er den ene vigtige del af metallet bronze, og det kræver omfattende handelsforbindelser og stadigt nye netværk at garantere tilstrækkelig import af dette råmateriale. På trods af, at metallet sandsynligvis kom til Skandinavien i form af genstande og ikke som råmetal, ved vi kun lidt om karakteren af handelsforbindelserne, og vi ved stort set intet om det enkelte menneskes rolle indenfor disse netværk.
Dette projekt fokuserer netop på det enkelt menneskes rolle. Det har vist sig, at især kvinderne rejste rundt, og derfor vil dette projekt belyse kvindernes rolle i etableringen og opretholdelse, af handelsforbindelserne. Projektet vil sammenligne bronzealderkvindernes oprindelse med kendte partnere i metalhandlen for at afdække, om der er en relation mellem de to faktorer. Ved at analyse stil, teknologi og oprindelsen af metalgenstande kan projektet afgøre, om kvindernes mobilitet skulle sikre den bedste og tætteste kontakt til de områder, hvorfra metallet blev handlet.

Nøgleresultater

Projektets forskningsspørgsmål: Kan kvindernes mobilitet i bronzealderen ses i forbindelse med udsving i handels forbindelser? Kan der ses mønstre og kan der forklares kvindernes rolle i etablering af netværker ved at sammenligne metalhandels netværker og kvindernes oprindelse?

Lægmandssprog

Research grant from the Cultural Ministry Denmark FORM.2020-0009
Kort titelFemale Mobility and Trade
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/09/202001/07/2022

    Forskningsområder

  • bronzealder, mobilitet, arkæometallurgi, netværke og metalhandel

Aktiviteter

Presse/medie

Publikationer

ID: 199491030