Projektets formål er at skabe grundlaget for en forskningsbaseret
opgørelse af N-udvaskning fra rodzonen samt ændring af jordens C-pulje
under hensyntagen til afgrøde, sædskifte, gødskning, jordtype og
klima. Visionen er at facilitere et skift fra nuværende fokus på
anvendelse af isolerede og generelle virkemidler til en
helhedsorienteret tilgang, der tager udgangspunkt i dyrkningspraksis og
naturgivne forhold på den enkelte bedrift.
Vi vil: 1) Udvikle et værktøj (NyMarkmodel) til opgørelse af Nudvaskning
fra rodzonen samt lagring af C på markniveau, 2)
Gennemføre strategiske nye undersøgelser af N-udvaskning, hvor der
er identificeret behov for yderligere verificering og differentiering i
forhold til anvendelse i modellen, 3) Undersøge potentialet for
anvendelse af satellitdata til bestemmelse af biomasse og dennes
betydning for N-udvaskning og C-lagring, 4) Udvikle og integrere CTOOL-
modellen til beregning af ændringen i jordens C-pulje på
markniveau, 5) Udvikle et måleprogram for N-min og C i jord til løbende
opdatering, kalibrering og validering af NyMarkmodel, og 6)
Gennemføre scenarieberegninger med dynamisk C- og N-modellering
vha. Daisy med henblik på at integrere data og understøtte udviklingen
af NyMarkmodel i forhold til effekt af jord-, klima- og
biomassevariationer.
Projektet vil med udviklingen af NyMarkmodel sikre gennemskuelighed
og fleksibilitet til opfyldelse af indsatskravene under en fremtidig
udledningsbaseret regulering.