Projektdetaljer
Beskrivelse
Projektet blev rekvirent af Fødevarestyrelsen som led i ”Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening” indgået mellem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) og Aarhus Universitet under ID nr. 19-H2-16 ”Ydelsesaftale Husdyrproduktion 2019-2022”
Bestillingen omfatter et rådgivningsnotat der giver svar på disse to nedslående spørgsmål:
1) Viden om hvorvidt den tabel fra Transportbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport), som hidtil har været anvendt til at fastsætte indvendig højde ved transport af svin, kan overføres til smågrise under 26 kg.
2) Hvis dette ikke er tilfældet ønskes viden om ’hvilke minimumsværdier til indvendig højde, der sikrer overholdelse af transportforordningens bestemmelser'
Bestillingen omfatter et rådgivningsnotat der giver svar på disse to nedslående spørgsmål:
1) Viden om hvorvidt den tabel fra Transportbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport), som hidtil har været anvendt til at fastsætte indvendig højde ved transport af svin, kan overføres til smågrise under 26 kg.
2) Hvis dette ikke er tilfældet ønskes viden om ’hvilke minimumsværdier til indvendig højde, der sikrer overholdelse af transportforordningens bestemmelser'
Nøgleresultater
Undersøgelsens hovedresultater kan sammenfattes i nedenstående punkter:
• Blandt de undersøgte etagehøjder og under de givne forhold (vejrforhold, type af lastbil, belægningsgrad, den anvendte naturlige og mekaniske ventilation, osv.) fandtes kun sporadiske og ubetydelige effekter af etagehøjde på de valgte indikatorer for ventilation og naturlige bevægelser.
• For alle de afprøvede etagehøjder havde placering af rum i lastbilens længderetning stor betydning for de klimatiske forhold i rummet. Dette var tilfældet for såvel forvogn som anhænger, og betød at temperaturen i de forreste rum var væsentligt højere end i de bageste, og i nogle tilfælde også højere end i det midterste rum.
• For såvel korte som lange ture forekom der på varme dage temperaturer over 30°C i nogle af rummene i lastbilen, hvor dyrene opholdt sig, dog langt overvejende i de forreste rum, og aldrig i de bageste. Den begrænsede datamængde betyder, at resultaterne af de statistiske analyser er behæftet med usikkerhed, men lav etagehøjde synes her at være af betydning.
• Placering af rum i lastbilens længderetning havde tilsvarende betydning for koncentrationen af CO2 blandt grisene, men pga. begrænset datamængde i første del af forsøgsperioden, er dette kun analyseret for data indsamlet efterår og vinter. Ligesom for temperaturen, var koncentrationen af CO2 højest i det forreste rum, og lavest i det bageste.
• Ovenstående resultater er baseret på målinger af temperatur og CO2-koncentration så tæt på dyrene som muligt. Lastbilens indbyggede sensorer, fra hvilke chaufføren får oplysninger om forholdene i bilen under kørslen, er placerede i køretøjets ydervægge. Sammenligning af resultaterne fra de indbyggede sensorer versus sensorer placeret nær dyrene viste,
at de indbyggede sensorers målinger langt overvejende afspejler udetemperaturen og derved underestimerer den reelle temperatur, formodentlig med op til mere end 20°C. Selvom de fundne forskelle i temperaturmålingerne fra de indbyggede sensorer og dem der blev anvendt i forsøget ikke kan betragtes som absolutte, blandt andet fordi der måles med forskellige typer af sensorer, der er monteret forskelligt, så viser resultaterne at chaufførerne,
med meget stor sandsynlighed, ikke kendte de reelle temperaturer nær dyrene under kørslen. Dette betyder, at chaufførernes mulighed for at justere ventilationen efter forholdene (på såvel varme som kolde dage) begrænses betydeligt.
• I gennemsnit lå 51 ± 35% (korte ture) og 73 ± 33% (lange ture) af grisene ned ved adfærdsobservationer foretaget hvert kvarter. Forekomsten af liggeadfærd var ikke påvirket af etagehøjden.
• Det observerede niveau af aggressive interaktioner under opholdet i lastbilen var relativt lavt og ikke påvirket af etagehøjden. Kombinationen af adfærdens sporadiske forekomst og den valgte observationsmetode betyder dog, at det reelle antal interaktioner kan have været højere.
• I samlestalden var forekomsten af aggressive interaktioner (observeret i de første 20 minutter af hver af de første 5 timer) som median hhv. 95 (varierende fra 17 - 296) og 92 (varierende fra 23 - 298) pr. sti for henholdsvis korte (i stier med i gennemsnit 98 grise) og lange (i stier med i gennemsnit 84 grise) forsøgsture, og den var ikke påvirket af etagehøjden.
• Forekomsten af hudlæsioner steg betydeligt under transport, men var ikke påvirket af etagehøjden. Aggressive interaktioner mellem grisene bidrager formodentligt betydeligt til denne stigning. Da alle dyrene (af praktiske grunde) ikke kunne undersøges lige før og efter transport, kan det ikke udelukkes, at nogle af disse læsioner er opstået før/efter opholdet i lastbilen.
• En del af de fundne resultater tyder på, at der kan være dyrevelfærdsmæssige udfordringer forbundet med transport af svin under de givne forhold. Eksempler herpå er fundene af høje temperaturer og relativt høje koncentrationer af CO2 (primært i de forreste rum) og den øgede forekomst af hudlæsioner efter transporten. Reel fortolkning heraf i relation til dyrevelfærd kræver yderligere analyser af datasættet og i nogle tilfælde yderligere undersøgelser
• Blandt de undersøgte etagehøjder og under de givne forhold (vejrforhold, type af lastbil, belægningsgrad, den anvendte naturlige og mekaniske ventilation, osv.) fandtes kun sporadiske og ubetydelige effekter af etagehøjde på de valgte indikatorer for ventilation og naturlige bevægelser.
• For alle de afprøvede etagehøjder havde placering af rum i lastbilens længderetning stor betydning for de klimatiske forhold i rummet. Dette var tilfældet for såvel forvogn som anhænger, og betød at temperaturen i de forreste rum var væsentligt højere end i de bageste, og i nogle tilfælde også højere end i det midterste rum.
• For såvel korte som lange ture forekom der på varme dage temperaturer over 30°C i nogle af rummene i lastbilen, hvor dyrene opholdt sig, dog langt overvejende i de forreste rum, og aldrig i de bageste. Den begrænsede datamængde betyder, at resultaterne af de statistiske analyser er behæftet med usikkerhed, men lav etagehøjde synes her at være af betydning.
• Placering af rum i lastbilens længderetning havde tilsvarende betydning for koncentrationen af CO2 blandt grisene, men pga. begrænset datamængde i første del af forsøgsperioden, er dette kun analyseret for data indsamlet efterår og vinter. Ligesom for temperaturen, var koncentrationen af CO2 højest i det forreste rum, og lavest i det bageste.
• Ovenstående resultater er baseret på målinger af temperatur og CO2-koncentration så tæt på dyrene som muligt. Lastbilens indbyggede sensorer, fra hvilke chaufføren får oplysninger om forholdene i bilen under kørslen, er placerede i køretøjets ydervægge. Sammenligning af resultaterne fra de indbyggede sensorer versus sensorer placeret nær dyrene viste,
at de indbyggede sensorers målinger langt overvejende afspejler udetemperaturen og derved underestimerer den reelle temperatur, formodentlig med op til mere end 20°C. Selvom de fundne forskelle i temperaturmålingerne fra de indbyggede sensorer og dem der blev anvendt i forsøget ikke kan betragtes som absolutte, blandt andet fordi der måles med forskellige typer af sensorer, der er monteret forskelligt, så viser resultaterne at chaufførerne,
med meget stor sandsynlighed, ikke kendte de reelle temperaturer nær dyrene under kørslen. Dette betyder, at chaufførernes mulighed for at justere ventilationen efter forholdene (på såvel varme som kolde dage) begrænses betydeligt.
• I gennemsnit lå 51 ± 35% (korte ture) og 73 ± 33% (lange ture) af grisene ned ved adfærdsobservationer foretaget hvert kvarter. Forekomsten af liggeadfærd var ikke påvirket af etagehøjden.
• Det observerede niveau af aggressive interaktioner under opholdet i lastbilen var relativt lavt og ikke påvirket af etagehøjden. Kombinationen af adfærdens sporadiske forekomst og den valgte observationsmetode betyder dog, at det reelle antal interaktioner kan have været højere.
• I samlestalden var forekomsten af aggressive interaktioner (observeret i de første 20 minutter af hver af de første 5 timer) som median hhv. 95 (varierende fra 17 - 296) og 92 (varierende fra 23 - 298) pr. sti for henholdsvis korte (i stier med i gennemsnit 98 grise) og lange (i stier med i gennemsnit 84 grise) forsøgsture, og den var ikke påvirket af etagehøjden.
• Forekomsten af hudlæsioner steg betydeligt under transport, men var ikke påvirket af etagehøjden. Aggressive interaktioner mellem grisene bidrager formodentligt betydeligt til denne stigning. Da alle dyrene (af praktiske grunde) ikke kunne undersøges lige før og efter transport, kan det ikke udelukkes, at nogle af disse læsioner er opstået før/efter opholdet i lastbilen.
• En del af de fundne resultater tyder på, at der kan være dyrevelfærdsmæssige udfordringer forbundet med transport af svin under de givne forhold. Eksempler herpå er fundene af høje temperaturer og relativt høje koncentrationer af CO2 (primært i de forreste rum) og den øgede forekomst af hudlæsioner efter transporten. Reel fortolkning heraf i relation til dyrevelfærd kræver yderligere analyser af datasættet og i nogle tilfælde yderligere undersøgelser
| Status | Afsluttet |
|---|---|
| Effektiv start/slut dato | 19/05/2020 → 05/07/2022 |