Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Korrekt WelFur-Mink vurdering ved delvis fravænning af store kuld ved 42 dage

Projekter: ProjektForskning

Se relationer på Aarhus Universitet

Beskrivelse

Projektets formål er at skabe et fagligt grundlag for en korrekt WelFur-Mink vurdering ved delvis fravænning af store kuld ved 42 dage, som det ofte praktiseres i Danmark. I WelFur-Mink vurderes effekten af delvis fravænning på samme vis som anden fravænning, mens den dokumenterede positive effekt på sår og skader, vurderes under ’Fravær af skader’. Der er ikke videnskabelig dokumentation for, at delvis fravænning påvirker minks velfærd anderledes end almindelig fravænning. Den andel af hvalpene, der fravænnes ved 6 uger, vil derfor få samme vurdering som ved fuld fravænning ved 6 uger. Dette giver en dårligere vurdering i forhold til 1) Fravænnings-alderen; 2) Afstanden mellem tæve og hvalpe efter fravænning. Hvis dette skal ændres, skal der være videnskabeligt grundlag for at tolke delvis fravænning anderledes end normal fravænning. Det nuværende grundlag for vurdering af velfærden ved forskellig fravænningsalder bygger på viden om effekten på tæver og hvalpe. Effekterne er primært målt som kaldelyde mellem tæver og hvalpe, som stereotypi hos tæver og hvalpe, både umiddelbart efter fravænning og langtidseffekten målt om efteråret omkring pelsskiftet (3 - 4 måneder efter fravænning).

Projektet er finansieret af Pelsdyrafgiftsfonden
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/01/201831/12/2019

    Forskningsområder

  • Mink, WelFur, Fravænning, Delvis fravænning

Projekter

ID: 134309532