-
Uddannelse
Find uddannelse
Studievejledning
Kvalitet
- Forskning
-
Samarbejde
Virksomheder
Kommuner og regioner
Gymnasier
Myndigheder
-
Om AU
Organisation
Kontakt
Om AU
- Organisation
- Ledelse
- Strategi
- AU i tal
- AU's historie
- Internationalt samarbejde
- Bæredygtighed
- Campus 2.0
- Diversitet og ligestilling
- Ledige stillinger
- Presse
- Kontakt
Klima- og miljøeffekter af nitrifikationshæmmere
Projekter: Projekt › Forskning
- Winding, Anne (Projektkoordinator)
- Krogh, Paul Henning (PI)
- Bruun, Sander (PI)
- Petersen, Søren O (PI)
- Sapkota, Rumakanta (PI)
- Buivydaite, Zivile (PI)
- Thane, Tina (PI)
- Bruus, Marianne (PI)
- Plante- og Jordvidenskab
Beskrivelse
Nitrifikationshæmmere (NI) anvendes for at reducere kvælstoftab efter
gødskning og øge kvælstoftilgængeligheden for afgrøden. Udenlandske
undersøgelser har fundet, at udledningen af den potente drivhusgas
lattergas (N2O) efter gødningstilførsel med NI reduceres markant.
Danske beregninger estimerer, at NI kan reducere N2O-emissione med
op til 709 kt CO2-ækv/år. Før det politisk besluttes at fremme brugen af
NI, er det nødvendigt at dokumentere potentialet for N2O-reduktion
under danske forhold, og at undersøge potentielle risici over for
jordbundsorganismer og NI’s skæbne, inkl. risiko for udvaskning.
Vores mål er at kvantificere potentialet for N2O-reduktion under danske
forhold, at studere NI’s skæbne i jorden, udføre økotoksikologisk tests
og beskrive effekter på jordbundsorganismer efter tilførsel af
markedsførte NI under relevante markforhold mht klima, jordtype og
landbrugspraksis. Hypoteserne er, at NI signifikant vil reducere
udledningen af N2O fra handels- og husdyrgødning, nedbrydes i jorden
inden for vækstsæsonen og have relativt små effekter på jordbundens
organismer ift. f.eks. konventionel jordbearbejdning. Formålet er at
sikre en miljømæssig forsvarlig brug af NI til reduktion af N2O-emission
fra dansk landbrug og medvirke til forbedrede emissionsopgørelser af
N2O. Resultater vil anvendes som basis for anbefalinger til
jordbrugserhvervet om brug af NI som implementerbart
klimavirkemiddel og dermed reducere N2O-emission og bringe os
nærmere klimamålene for 2030.
gødskning og øge kvælstoftilgængeligheden for afgrøden. Udenlandske
undersøgelser har fundet, at udledningen af den potente drivhusgas
lattergas (N2O) efter gødningstilførsel med NI reduceres markant.
Danske beregninger estimerer, at NI kan reducere N2O-emissione med
op til 709 kt CO2-ækv/år. Før det politisk besluttes at fremme brugen af
NI, er det nødvendigt at dokumentere potentialet for N2O-reduktion
under danske forhold, og at undersøge potentielle risici over for
jordbundsorganismer og NI’s skæbne, inkl. risiko for udvaskning.
Vores mål er at kvantificere potentialet for N2O-reduktion under danske
forhold, at studere NI’s skæbne i jorden, udføre økotoksikologisk tests
og beskrive effekter på jordbundsorganismer efter tilførsel af
markedsførte NI under relevante markforhold mht klima, jordtype og
landbrugspraksis. Hypoteserne er, at NI signifikant vil reducere
udledningen af N2O fra handels- og husdyrgødning, nedbrydes i jorden
inden for vækstsæsonen og have relativt små effekter på jordbundens
organismer ift. f.eks. konventionel jordbearbejdning. Formålet er at
sikre en miljømæssig forsvarlig brug af NI til reduktion af N2O-emission
fra dansk landbrug og medvirke til forbedrede emissionsopgørelser af
N2O. Resultater vil anvendes som basis for anbefalinger til
jordbrugserhvervet om brug af NI som implementerbart
klimavirkemiddel og dermed reducere N2O-emission og bringe os
nærmere klimamålene for 2030.
| Kort titel | KLIMINI |
|---|---|
| Status | Igangværende |
| Effektiv start/slut dato | 01/09/2019 → 28/02/2024 |
| Links | https://projects.au.dk/klimini |
Publikationer
Comparing Earthworm Biodiversity Estimated by DNA Metabarcoding and Morphology-based Approaches
Publikation: Bidrag til tidsskrift/Konferencebidrag i tidsskrift /Bidrag til avis › Tidsskriftartikel › Forskning › peer review
ID: 286825264