Brystbensdeformiteter – validering af metoden

Brystbensdeformiteter hos æglæggere er et fænomen, som der først inden for de senere år er kommet fokus på, såvel nationalt som internationalt. I Danmark undersøgte vi forekomsten af brystbensafvigelser og brystbensfrakturer hos skrabehøner og økologiske høner i perioden 2012-2015. Vi fandt, at forekomsten af brystbensafvigelser ved 62 ugers alderen var henholdsvis 11,7% og 12,5% hos skrabehøner og økologiske høner. De tilsvarende forekomster af brystbensfrakturer var 10,5% og 6,9%. Disse forekomster var væsentligt lavere end de fleste rapporteringer fra det øvrige Europa, der ofte viser forekomster på over 50%. Tilsvarende projekter på burhøner og næbintakte skrabehøner er pt. igangværende. I alle disse projekter kortlægges forekomsten af brystbensafvigelser og brystbensfrakturer ved hjælp af palperingsmetoden, hvor deformiteter detekteres ved at lade pegefinger og tommelfinger glide ned ad brystbenet på levende høner. Bestemmelse af forekomsten af brystbensdeformiteter kan desuden udføres ved obduktion af døde høner, hvor brystbenet blotlægges, men dette er en mere tids- og ressourcekrævende metode, der kræver aflivning af hønen. Typisk vælges derfor en mindre stikprøve ved obduktionsmetoden, hvilket giver et mere usikkert estimat af den gennemsnitlige forekomst i flokken. Branchen har ytret tvivl om palperingsmetoden resulterer i retvisende forekomster af brystbensdeformiteter. Formålet med det nærværende projekt er at validere palperingsmetoden ved at sammenholde resultater fra palperingsmetoden med obduktionsrapporter af selvsamme høner.