Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Indholdet af mikro- og makromineraler i dansk græs og grovfoder produceret til heste

Projekter: ProjektForskning

  • Institut for Klinisk Veterinær- og Husdyrvidenskab
Se relationer på Aarhus Universitet

Beskrivelse

Heste er herbivore dyr, som med deres højt udviklede evne til at forgære og omsætte plantemateriale i tarmsystemet, kan opfylde deres behov for energi og protein med græs og grovfoder som eneste foder, selv ved store fysiske belastninger som væddeløbstræning. Undersøgelser i Norge og Sverige har i midlertidigt vist, at mineralindholdet i grovfoder til heste er lavt og heste derfor skal suppleres med et tilskudsfoder. Dette er modstridende med internationale anbefalinger om, at heste kan og bør hovedsageligt fodres med græs og grovfoder alene. Resultaterne kan ikke overføres til danske forhold, da jordens mineralindhold er væsentligt forskelligt landene imellem. Danske undersøgelser af græs og grovfoder produceret til malkekvæg har vist, at indholdet af mineraler varierer i forhold til jordens bonitet og mineralindhold, markudbytte og - management, vækst, botanisk sammensætning og lokale forskelle. Eftersom grovfoder til heste produceres af græs, som typisk har haft en længere vækstperiode, en anden botanisk sammensætning og ofte sværere vækstforhold på grund af manglende markpleje eller brug af ekstensive græsarealer, repræsenterer de danske resultater ikke grovfoderproduktionen til heste. I dette projekt er formålet derfor, at undersøge indholdet af mikro- og makromineraler herunder Se, Mn, Cu, Zn, Fe, P, Ca, Na, Mg og K i græs og grovfoder til heste, samt dokumentere en generel anbefaling til alle hesteejere om hvorvidt heste alene fodret med græs og grovfoder bør suppleres med et tilskudsfoder for at dække deres behov for mineraler.
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/01/201631/12/2016

ID: 129044575