Humanistiske Studier i Menneskerettigheder

Humanistiske studier i menneskerettigheder
Denne forskningsgruppe fokuserer på humanistiske, kulturvidenskabelige undersøgelser af menneskerettigheder i deres sociale og kulturhistoriske forankring og i deres mediemæssige, retoriske og æstetiske iscenesættelse.
Gruppen består af forskere fra mange forskellige forskningsmiljøer ved Aarhus Universitet, blandt andet, litteratur,historie og områdestudier, retorik, medievidenskab, statskundskab og jura.
Forskningsspørgsmål, der bl.a. fokuseres på:
• Hvordan er forholdet mellem naturret og positiv ret i aktuelle diskussioner af menneskerettigheder? – og hvordan krydser politiske, naturvidenskabelige og filosofiske dagsordener hinanden i promoveringen/diskussionen af menneskerettigheder?
• Hvilken kulturhistorisk baggrund er der for menneskerettighedernes forankring i en. europæisk eller global kontekst og hvordan bidrager menneskerettigheder til at opbygge en kulturel og politisk identitet (magt)? Siden underskrivelsen af Den europæiske Konvention om Menneskerettigheder i 1950 har menneskerettighederne været en vigtig del af det europæiske fællesskabs politiske profil. Spørgsmålet er imidlertid, om menneskerettighederne primært skal forstås som europæiske (eller amerikanske), eller om de er globale, universelle eller eventuelt interkulturelle? Vi ser bl.a. på den neouniverselle tilgang til rettigheder, på den tidlige globaliserings indflydelse på udviklingen af rettigheder (i Spanien, Frankrig og England) og på den europæiske menneskerettighedsdomstols virkemåde i politiske konflikter i Europa. Desuden ser vi på spørgsmålet om rettighedernes internationale status i forhold til national suverænitet, noget, der f..eks. er aktuelt i det retlige efterspil på den spanske borgerkrig.
• Hvilke retoriske, mediemæssige og æstetiske virkemidler bruges der i forsvaret af/og angrebet på specifikke rettigheder? Hvilke emotionelle appeller og mediemæssige iscenesættelser påvirker forståelsen og med hvilke formål? Menneskerettigheder optræder overalt i populærkulturen, i nyhederne, i kunsten og i den politiske debat, men hvilke historier og billeder ledsages rettighederne af? Hvem ’giver’ rettigheder til hvem? Og hvordan skildres forholdet mellem ret og politisk virkelighed? Vi studerer f.eks. rædselsfortællinger i menneskerettighedsbevægelser, skildring af barbarer i imperialistiske perioder, både i Afrika og Amerika, stigmatisering af folkegrupper i politiske konfliktscenarier f.eks. i eks-Jugoslavien og tilgivelse som et alternativ til den juridiske kamp om rettigheder.
• Hvordan mobiliseres menneskerettigheder i konflikt- og krigssituationer? Hvilke forskelle er der mellem den folkelige, den juridiske og den historiske forståelse af rettigheder? Menneskerettigheder spiller en rolle både under rullende konflikter, i krig og i efterfølgende retssager og forsoningsscenarier. Menneskerettighedsdiskurser kan sikre svage personers/gruppers ret, men kan også medvirke til en eskalering af konflikter: fastlåsning af bøddel-offer identiteter. Vi ser bl.a. på, hvordan den folkelige og den historiske forståelse af menneskeret adskiller sig fra den juridiske, f.eks. på Balkan og på, hvordan menneskerettigheder bliver et problem under politiske konflikter, etniske udrensninger og perioder med politisk terror, f.eks. 70’erne og 80’erne i Italien og perioden omkring 9/11, hvor vi bl.a. fokuserer på AbuGhraib og eskalering af overvågning.