From policy to practice: Implementation of Danish labour market policy

Mit forskningsprojekt handler om, hvad det er for en tilpasningsproces, som et stykke lovgivning eller en politik undergår fra de første ideer formes og til det møder verden i form af at blive omsat til konkrete afgørelser eller handlinger i sagsbehandlers eller borgers liv. Jeg er interesseret i denne tilpasnings- og implementeringsproces generelt og har valgt at fokusere på et specifikt punkt i den handleplan om sygefravær, som blev politisk vedtaget i november 2008. Det drejer sig om forsøget ’Aktive – hurtigere tilbage’, som 2. og 3. kontor i Arbejdsmarkedsstyrelsen søsatte i januar 2009 og som løb frem til udgangen af september samme år. Helt basalt er grundtanken i forsøget, at man vil undersøge om man kan forkorte den gennemsnitlige sygefraværsperiode, ved at stille som betingelse for udbetalingen af sygedagpenge, at den sygemeldte vender tilbage til eget arbejde eller deltager i et aktivt tilbud i i udgangspunktet 10 timer om ugen. Det, som i min optik er så interessant ved dette forsøg, er, at man ved at slå ned på udvalgte steder, hvor forsøget udrulles, kan stille nogle generelle spørgsmål om betingelserne for offentlig politik udvikling samt om offentlig ledelse og implementering. Fordi forsøget var kontroversielt i sin natur, fik det forskellige mekanismer og strukturer til at træde tydeligt frem, idet forsøget forlod skrivebordene og mødte verden.

Min dataindsamling koncentrerer sig om fire nedslagspunkter – et kontor i Arbejdsmarkedsstyrelsen, en kommunal sygedagpengeafdeling, en af de ’andre aktører’ (altså private beskæftigelsescentre) samt en række af de borgere, som blev udtaget til at deltage i forsøget. Det vil sige, at jeg har lavet feltarbejde i Arbejdsmarkedsstyrelsen, i en kommune og hos en leverandør til kommunen og desuden har lavet interviews med borgerne. Herudover har jeg interviewet en mængde personer udenom projektet. Det drejer sig for eksempel om den journalist, som har problematiseret forsøget i P1s Orientering, det drejer sig om en politiker som fortæller om muligheden for at gennemskue konsekvenserne af de lovforslag vedkommende selv har været med til at fremsætte, og det drejer sig om relevante embedsmænd, som har haft berøring med forsøget på den ene eller anden måde.

Det kan jo umiddelbart virke som et vældigt diffust metodedesign, men det er fordi – som jeg har argumenteret for, at sådan en implementeringsproces er en diffus proces. Så min undersøgelse lader sig med vilje lede af, hvad der er på dagsordnen de steder, som jeg har valgt ud. Og mit spørgsmål er meget bredt og meget enkelt – simpelthen at finde ud af hvad der sker? Det foregår ved at følge den dagligdag, som udspiller sig de steder jeg har udvalgt som fokusområder. Det der kan være interessant ved sådan uplanlagt indsamling af viden er, at det giver en forståelse for, på hvilke betingelser dansk politik udformes og forvaltes.

Projektet er samfinancieret af Beskæftigelsesministeriet og Humanistisk Fakultet på Aarhus Universitet og løber fra 1. juni 2008 til 31. maj 2011

Akademisk hovedvejleder er Lektor Anne Line Dalsgård, Afdeling for Antropologi og Etnografi og akademisk bivejleder Professor Nigel Rapport, St. Andrew University. Som vejleder fra MindLab indgår innovationschef Christian Bason.