Fra globale sociale rettigheder til virksomheders sociale ansvar: En komparativ idéhistorie om to alternative svar på global ulighed, 1970-2000

Projekter: ProjektForskning

Projektdetaljer

Beskrivelse

Projektet er en komparativ intellektuel historie om globale sociale og økonomiske rettigheder og virksomheders sociale ansvar (CSR) siden 1948, med hovedvægt på perioden fra 1970 til 2000. Globale sociale rettigheder såvel som global CSR kan anskues som to forskellige svar på global
ulighed og fattigdom: rettighedsdiskursen handler om at sikre mennesker basale økonomiske og sociale rettigheder, mens ansvarlighedsdiskursen handler om at definere hvem der bærer ansvaret for at afhjælpe social og økonomisk nød, idet CSR handler om at virksomheder har et aktivt medansvar. Rettigheds- og ansvarlighedsideernes historie er imidlertid vidt forskellig: mens ideen om globale sociale og økonomiske rettigheder, som var en del af FN’s menneskerettighedserklæring fra 1948, i dag fremstår som en uindfriet, fortidig drøm, er CSR gået fra at være et meget marginalt begreb til i dag at fremstå som én af de helt centrale måder man tænker om fattigdomsbekæmpelse på. I mit projekt vil jeg undersøge denne bemærkelsesværdige overgang fra en rettighedsdiskurs til en ansvarlighedsdiskurs. Jeg vil se på hvilke idémæssige traditioner begreberne om globale sociale rettigheder og socialt ansvar trækker på, hvilke kritikker de har været udsat for, og hvordan centrale organisationer har kæmpet om at definere sociale ansvar og rettigheder. Undersøgelsens tese er at der er en sammenhæng mellem rettighedernes svækkelse og ansvarsdiskursens styrkelse, som hidtil har været underbelyst.
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato16/10/201415/10/2016

Finansiering

  • Forskningsrådet for Kommunikation og Kultur (FKK), en del af Det Frie Forskningsråd: 1.872.980,00 kr.

Emneord

  • Menneskerettigheder
  • Virksomheders sociale ansvar (CSR)
  • Globalisering
  • Idehistorie
  • Kapitalisme

Fingerprint

Udforsk forskningsemnerne, som dette projekt berører. Disse etiketter er oprettet på grundlag af de underliggende bevillinger/legater. Sammen danner de et unikt fingerprint.