Projektdetaljer
Beskrivelse
Borgerskab og ejendomsret til jord er centrale forhold i ethvert samfund. I udvikinglingslande er spørgsmålene om, ‘hvem’ kan have rettigheder, og ‘hvilke former for ejendomsret’ de kan have, imidlertid særligt kritiske. I de fleste udviklingslande bestemmes disse spørgsmål nemlig ikke af én enkelt eller få institutioner. Der er derimod tale om intens konkurrence mellem mange institutioner om at bestemme, hvem er en del af samfundet, og hvem har ret til jord. Regeringsapparater er ofte i konkurrence internt, men dertil kommer traditionelle myndigheder, politiske bevægelser og diffuse institutioner som bistandsorganisationer også søger at bestemme. De spørgsmål, man kunne forvente, staten tager sig af, er således spredt ud mellem mange institutioner, og man kan derfor tale om fragmenteret suverænitet. I forskningsprojektet vil man udforske, hvorledes forskellige institutioner agerer for at knæsætte og håndhæve deres udlægning af, hvem der kan have rettigheder og hvori disse rettigheder består. Forskningen udføres i rurale, semi-urbane og urbane miljøer i Afrika og Sydøstasien.
Bevillingerne er givet som en del af Det Frie Forskningsråd pulje under 'Samfund og Erhverv til seniorforskere efterår 2011'. Det Frie Forskningsråd
Bevillingsmodtager: Christian Lund, professor ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet. Bevilget beløb: kr 8.327.277,00
Bevillingerne er givet som en del af Det Frie Forskningsråd pulje under 'Samfund og Erhverv til seniorforskere efterår 2011'. Det Frie Forskningsråd
Bevillingsmodtager: Christian Lund, professor ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet. Bevilget beløb: kr 8.327.277,00
Akronym | ProCit |
---|---|
Status | Afsluttet |
Effektiv start/slut dato | 01/10/2011 → 01/10/2016 |
Fingerprint
Udforsk forskningsemnerne, som dette projekt berører. Disse etiketter er oprettet på grundlag af de underliggende bevillinger/legater. Sammen danner de et unikt fingerprint.