Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Fra affaldstang til plante biostimulant

Projekter: ProjektForskning

Se relationer på Aarhus Universitet

Beskrivelse

Tangekstrakt har vist sig at have lovende effekter som plante biostimulant og til vækstforbedring i kommerciel planteproduktion. Tangekstraktet styrker planternes forsvar overfor patogener og forbedrer planternes vækst og robusthed. Resultater i litteraturen er dog ikke overbevisende da de overvejende er basseret på kommercielle produkter, og der mangler også viden om hvordan de bioaktive stoffer i ekstrakterne påvirker planterne. Mere videnskabelig og underbyggende viden vil derfor øge vores forståelse for mekanismerne bag virkningerne af de forskellige bioaktive stoffer i tangen, som spænder vidt; fra poly- og oligosaccharider til plantehormoner, proteiner og fenoliske syrer.
I projektet vil vi etablere et samarbejde på tværs af tre ST-Institutter, herunder eksperter i havebrug og plantefysiologi, marin økologi, kemi, patologi og plantegenetik. Vores videnskabelige mål er at identificere specifikke komponenter fra tang og affaldsprodukter fra tang, der kan have kommerciel værdi i planteproduktion. Samarbejdet vil skabe unik viden på tværs af ST, med fokus på synergi og skabelse af nye ideer inden for både anvendt forskning og grundforskning. Dette vil understøtte vores Industrikontaktskabende mål, som er at etablere nye robuste samarbejder langs hele værdikæden fra høst af tang, ekstrahering af specifikke stoffer, samt brug af den del af tangen som har lavest værdi til udvikling af kommercielle plante biostimulanter. Vi vil afholde vidensudvekslings-workshops med Industri og fokusere på ansøgninger.
Finansiering: Synergimidler fra AU-ST (Industrikontaktskabende forskningsaktiviteter)
Samarbejdspartnere: AU-BIOS-genetik, AU-BIOS-Marin, AU-Kemi
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/05/201731/12/2018

    Forskningsområder

  • tang, affaldstang, biostimulant

Publikationer

ID: 129061212