FPL-projektet (Faglig Pædagogisk Ledelse i ungdomsuddannelserne)

Projekter: ProjektForskning

Se relationer på Aarhus Universitet

Beskrivelse

Formålet med projektet Faglig Pædagogisk Ledelse (FPL-projektet) er at styrke den faglig-pædagogiske ledelse ved at udvikle et feedbackkoncept til videreudvikling af de kendte MUS-og GRUS-samtaler. Feedbackkonceptet skal være baseret på valid data om lærernes undervisningspraksis, både kvalitativt og kvantitativt, samt være tilrettelagt på en sådan måde, at der sker den bedst mulige forankring på de deltagende skoler. Endvidere skal de konkrete redskaber og teknikker, der afprøves på skolerne i FPL-projektet, være af en sådan karakter, at det er muligt at pege på, hvordan feedbackkoncepterne kan implementeres bredt på øvrige gymnasieskoler.

FPL-projektet skal løse seks delopgaver:

Udvikling af konceptet for de faglig-pædagogiske dele af to hovedtemaer; MUS- og GRUS samtaler.

Afholdelse af opstartsmøder med de udvalgte, deltagende skoler og STUK.
Fælles kursusaktiviteter, både i opstarten og løbende, for de deltagende skolers ledere.

Individuel støtte til at udvikle og iværksætte og gennemføre ledelsesudvikling på de 19 skoler med udgangspunkt i skolernes udviklingskapacitet.

Løbende formidling af relevant viden om projektet, både internt til de deltagende skoler og eksternt, sektorrettet, fx gennem ”gå-hjem-aktiviteter”, videoer, nyhedsbreve mv.

Evaluering af FPL-projektet med anbefalinger til udbredelse af initiativerne til hele sektoren.


Implementeringen af gymnasiereformen fra 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser skaber behovet for et øget fokus på udviklingen af den pædagogiske praksis på landets gymnasieskoler. Projektet Faglig Pædagogisk Ledelse (FPL-projektet) er et led i understøttelsen af den lokale indsats på skolerne, så reformens mål kan indfries. Projektet er igangsat af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) og udføres af Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier. Projektet igangsættes i august 2018 og afsluttes i oktober 2019.  

Den pædagogiske ledelse har en central funktion i udviklingen af uddannelsernes kvalitet og dermed en vigtig rolle at spille i opbygningen og forvaltningen af skolen som et professionelt læringsfællesskab. Også de seneste forskningsrapporter peger på behovet for at udvikle skolernes pædagogiske ledelse med særligt henblik på, at ledelsen kommer tættere på deres medarbejdere og den faglige-pædagogiske praksis.

Derfor skal ledelsen nu i langt højere grad end tidligere have større fokus på faglig-pædagogisk udvikling i fx fordelingen af undervisningsopgaver, opfølgning herpå, samarbejde og evaluering. Der er samtidig et stadigt stigende krav og forventninger til gymnasieskolerne om en stærk evalueringskultur, der sikrer kvaliteten i den pædagogiske praksis. Den enkelte skoles ledelse skal agere mellem politiske krav om kvalitetsforbedring, snævrere rammer for økonomistyring, komplekse regelsæt og desuden have skærpet opmærksomhed på den lokale faglige og pædagogiske udvikling.

Med dette projekt ønsker Styrelsen for Undervisning og Kvalitet mere specifikt at sætte fornyet fokus på udviklingen af et feedbackkoncept til understøttelse af den pædagogiske ledelse.


StatusIgangværende
Effektiv start/slut dato01/08/201831/10/2019

    Forskningsområder

  • Gymnasiereform, gymnasieskolen, Pædagogiske ledelse

ID: 131701925