Forbrugere i en Cirkulær Økonomi: Socioøkonomiske Analyse af Danske Husstandes Affaldssorteringsadfærd

Projekter: ProjektForskning

Se relationer på Aarhus Universitet

Beskrivelse

Til trods for at der er en voksende viden og interesse i at fremme den cirkulære økonomi er de fleste forskningsindsatser fokuserede på en miljø-ingeniør tilgang. Der er endnu ikke så megen forskning inden for de adfærdsmæssige aspekter såsom økonomiske analyser som kvantificerer vigtigheden af forbrugervalg for at opnå en øget kildesortering af affald. Viden om disse emner kan bidrage med input til udviklingen af policy instrumenter som søger at påvirke forbruger adfærd og fremme transitionen hen imod en cirkulær økonomi. Dette projekt, bestilt af Miljø- og Fødevare Ministeriet, undersøgte husholdningernes adfærd i forhold til kildesortering. Projektet havde til formål at kvantificere hvor meget folk er villige til at sortere deres husholdningsaffald og undersøge de forskellige faktorer som har indflydelse på deres præferencer for affaldssortering.

Nøgleresultater

Data blev indsamlet igennem en national spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et repræsentativt udsnit af befolkningen og indeholdt et valgeksperiment. Respondenter blev bedt om at evaluere forskellige slags kildesorteringer. Undersøgelsen indbragte 1011 fulde svar som blev analyseret. Resultaterne viser, at danske husholdninger generelt er positivt indstillede i forhold til at sortere husholdningens affald. Samtidig viser de statistiske analyser fra valgeksperimentet, at husholdningerne kan inddeles i fire segmenter/typer baseret på deres præferencer for forskellige affaldssorteringssystemer, hvilket indikerer, at der er en vis heterogenitet i præferencerne. Eksempelvis er der blandt segmenterne forskel i præferencerne for affaldsindsamlingssteder (for farligt affald og bioaffald). De statistiske analyser viser desuden, at der er en sammenhæng mellem visse sociodemografiske faktorer (fx køn, besæftigelse) og segmenterne. Viser resultaterne også, at der er et trade-off mellem sorteringspræferencerne og den tid der bruges på sortering. Analyserne estimerer den implicitte værdi af tid og disse værdier varierer blandt segmenterne - fra 21 til 47 DKK per time – hvilket viser at den implicitte værdi generelt betragtes som væsentligt lavere end den danske minimumsløn. Dette understøttes af tilsvarende resultater fra undersøgelser i andre lande. Resultaterne fra projektet forventes at bidrage ikke kun til en akademisk debat men også beslutningstagning i relation til Danmarks strategier hen imod mere efficient og effektiv affaldshåndtering i en cirkulær økonomi.
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato18/09/201719/11/2018

    Forskningsområder

  • cirkulær økonomi, affaldssortering, genbrug, spørgeskemaundersøgelse, husstandes præferencerne, valgeksperiment

Publikationer

ID: 163745590