Alle hold slagtekyllinger skal undersøges for trædepudesvidninger. Opgørelser fra slagterierne viser, at der tilsyneladende er en overhyppighed af trædepudesvidninger hos økologiske slagtekyllinger. Det har været hævdet, at en del af det, der registreres som trædepudesvidninger hos økologiske slagtekyllinger, måske snarere har karakter af hyperkeratose. Formålet med projektet er at klarlægge karakteren af trædepudesvidninger hos danske økologiske slagtekyllinger sammenholdt med konventionelle, herunder fokus på om synlige forandringer i trædepuderne skyldes hyperkeratose og ikke trædepudesvidninger.