En bloc resektion af ikke-muskelinvasive blæretumorer

Projekter: ProjektForskning

Se relationer på Aarhus Universitet

Beskrivelse

Urotelialt karcinom i urinblæren er den 10. hyppigste kræftform i verden og rammer cirka 2.000 personer i Danmark årligt. Ud af disse har cirka 75% ikke-muskelinvasiv blæretumor-sygdom.
Behandlingen og diagnostikken af ikke-muskelinvasive blæretumorer består i transuretral resektion, TURB, hvor tumor fjernes ved spånresektion. Spånerne fjernes derefter fra blæren og sendes til patologisk undersøgelse for at diagnosticere evt. invasion i detrusormusklen. Metoden er første gang beskrevet i 1931, og har siden været guldstandarden i fjernelsen af blæretumorer. Dette på trods af, at metoden kompromitterer basale onkologiske principper, da tumor fragmenteres og ikke fjernes med frie ekscisionsrande. Dette giver anledning til to hovedproblematikker; inkomplet resektion af tumor og mulig spredning af tumorceller kan muligvis medføre recidiver, og patologisk undersøgelse af præparatet kompliceres, hvorved bindevævs- eller muskelinvasion muligvis bliver undervurderet eller endda overses. Tilstedeværelse af detrusormuskel i præparatet bruges som mål for patologisk kvalitet.
Den årlige recidivrate af ikke-muskelinvasive blæretumorer er cirka 35%, og 5-års recidivraten er opgjort til op mod 64%, hvilket er ekstremt højt sammenlignet med andre kræftsygdomme. På grund af denne høje recidivrate følger patienterne et stringent follow-up regime med gentagne cystoskopier, skyllebehandlinger og operationer, hvilket har gjort blærekræft til den kræftsygdom, der har den højeste ”life-time cost” pr. patient.
En udbredt metode til at undgå recidiver er tidlig re-resektion, hvilket har vist sig at nedsætte recidivraten, da man herved fjerner tumorvæv efterladt ved den første resektion. I danske guidelines anbefales re-resektion af alle T1a-tumorer (tumorer med overfladisk bindevævsinvasion) inden for 2-6 uger. Tidligere studier har påvist tilstedeværelse af resttumor ved re-resektion hos op mod 75%.
En bloc-resektion (EBR) af blæretumorer, hvor tumor fjernes i ét stykke, antages at kunne overvinde disse nævnte udfordringer ved TURB. EBR blev først beskrevet i 1997, og siden har operationsteknikken fået tiltagende opmærksomhed.
I tidligere studier er påvist stor værdi af EBR, hvor metodens største force er høj patologisk kvalitet, målt på tilstedeværelse af detrusormuskulatur i præparatet. Desuden anses EBR for at have tilsvarende komplikationsrater sammenlignet med konventionel TURB, dog er komplikationer ikke systematisk rapporteret i alle studier.

Vi vil iværksætte et randomiseret, kontrolleret multicenterstudie, som skal sammenligne EBR med TURB i forhold til recidivfri overlevelse som primære endepunkt, og desuden i forhold til patologisk kvalitet af præparaterne, fund ved re-resektion samt komplikationsrater.

Studiet forventes at påbegynde inklusion ultimo 2021.

Lægmandssprog

Formålet med dette forsøg er at afprøve en ny metode at operere blærepolypper på.

Kræft i urinblæren er den 10. hyppigste kræftform i verden og rammer cirka 2.000 personer i Danmark årligt. Ud af disse har cirka 75% overfladisk sygdom, hvilket betyder, at sygdommen ikke vokser ned i muskulaturen i blærevæggen. I Danmark kaldes dette for blærepolypper.

Behandlingen af de ikke-muskelinvasive polypper består i fjernelse af polyppen fra blæren ved et kirurgisk indgreb gennem urinrøret. Den aktuelle operationsmetode indebærer, at polyppen ”høvles” af blærevæggen i små spåner. Spånerne fjernes derefter gennem urinrøret og sendes til patologisk undersøgelse (undersøgelse i mikroskop af læge specialiseret i dette), for at afgøre, hvor dybt polyppen vokser i blærevæggen, dvs. om den er muskelinvasiv eller ej. Dette har betydning for, om patienten skal tilbydes yderligere behandling. Nogle gange er det vanskeligt ud fra spånerne at vurdere præcist, hvor dybt polyppen vokser, og der kan være behov for endnu en operation.

Den konventionelle operationsmetode strider mod de traditionelle principper for kræftkirurgi, hvor man altid forsøger at fjerne kræfttumoren i ét stykke omgivet af raskt væv for at sikre sig mest muligt mod spredning af kræftceller og tilbagefald af sygdommen.

Tilbagefaldsraten for blærepolypper ligger i forskellige internationale studier på mellem 35-60%, hvilket er ekstremt højt i forhold til andre kræftsygdomme. Derfor bliver alle patienter fulgt op med hyppige kontroller med kikkertundersøgelse af blæren. Ved tilbagefald kan der være behov for yderligere operationer eller skyllebehandling af blæren.

Den nye operationsmetode gør, at man kan fjerne polyppen fra blæren i ét stykke. Vi forventer, at det vil gøre det lettere for patologen at vurdere polyppens udbredelse præcist, og derudover er det vores hypotese, at denne metode kan nedbringe antallet af tilbagefald af sygdommen, og dermed sænke antallet af undersøgelser og operationer, man som patient skal gennemgå.
Kort titelEn Bloc
StatusIkke startet

ID: 199436716