Det ligger i den pædagogiske praksis natur, at man gerne vil kende effekten af det, man gør, uanset om man agerer som lærer eller pædagog, som uddannelsesleder, forvaltningsmedarbejder eller politiker. Tre typiske spørgsmål lyder: har det en effekt på elevernes læringsudbytte, når vi øger timetallet i grundskolen? Hvordan udvikler det børnene, hvis vi gennemfører nogle nyudviklede udeforløb i børnehaven? Hvad betyder det for indlæringseffekten, at jeg i højere grad benytter mig af formativ feedback? Dette er blot tre eksempler på, at der er en naturlig og relevant interesse for at koble effektforskning på pædagogisk praksis. Imidlertid bliver det fra mange sider fremhævet, at sådanne effekter ikke kan måles: Dertil er pædagogisk praksis for kompleks, og elever er ikke maskiner, men frie individer der ikke kan eller bør påvirkes kausalt.
Dette projekt er et svar på dette dilemma. Det imødekommer behovet for at kende effekten af pædagogisk praksis, samtidig med at den præsenterer et alternativ til traditionel effektforskning ved at fremsætte begrebet ”effektfuldhed”, og en metodologi som er koblet hertil.
At noget ”er effektfuldt”, er noget andet end at noget ”har effekt”. Heri ligger med andre ord et signal om en anden kausalitetsforståelse end i traditionelle effektundersøgelser. Her taler man ikke om årsag i betydningen, at en indsats er årsag til en forandring. Snarere taler man om en flerhed af grunde til at noget sker. Der signaleres en anden forståelse af bredden og kompleksiteten i det, der undersøges.
Målet for projektet er at publicere en antologiom kausalitet og effektfuldhed.
Antologien består af kapitler, der omhandler videnskabsteoretiske implikationer, metodiske tilgange og praktiske eksempler på at designe og gennemføre undersøgelser af effektfuldhed i pædagogisk sammenhæng.
Traditionelle effektmålinger baseres på kvantitative metoder, og kritikerne heraf positioneres typisk inden for kvalitative forskningstraditioner. Igennem mange år er der således skabt en kløft mellem kvantitativ og kvalitativ pædagogisk forskning, mellem såkaldt ”ren” og ”uren” pædagogik. Bogens pædagogiske sigte er at bygge bro over denne kløft, både på et teoretisk, metodisk og empirisk grundlag. Inden for pædagogisk forskning har der de seneste år været en stigende interesse for Mixed Methods, dvs. kombinationer af kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder. Men kløften mellem kvantitative og kvalitative tilgange har vanskeliggjort udbredelsen heraf, især pga. den snævre input/output tænkning i traditionel effektforskning. Her spørger man, om en indsats ”har effekt”. Vi spørger, om en praksis ”er effektfuld”. Hermed understreger vi, at vi ikke anerkender input-output modeller, men fokuserer på de komplekse samspil mellem indsatser og praksisser i den pædagogiske virkelighed. Denne bog beskriver det teoretiske fundament for Mixed Methods tankegangen, og den bidrager med en videreudvikling, hvor Mixed Methods idealer og tilgange inkorporeres i metodologien om effektfuldhed på en måde som er skræddersyet til pædagogikkens vilkår.
Bogens målgruppe er forskere inden for pædagogik og uddannelse fra dagtilbud til voksenuddannelser samt studerende på professionshøjskoler og universiteter inden for det pædagogiske felt. Bogens sigte er at skabe en forståelse for, at det er muligt at imødekomme behovet for at undersøge effekter af pædagogiske aktiviteter så som aktiviteter i en børnehave eller undervisning i skolen med børn og unges læring, trivsel og udvikling for øje, uden at det dermed forudsættes, at der er et simpelt, kausalt forhold mellem indsatser og resultater. Bogen vil skabe en viden om, hvad effektfuldhed er, og give kompetencer til at bruge redskaber til at undersøge effektfuldhed samt eksempler på, hvordan man kan gøre.
Bogen indeholder seks kapitler: Det første handler om effektfuldhedsbegrebet og om nye former for kausalitet. Det andet indkredser begrebet ”årsag” i pædagogikken og foreslår, at man i stedet for ”årsag” bruger begrebet ”grund”. Dernæst følger et historisk kapitel, som sammenfatter den såkaldte ”school effectiveness” tradition og påviser, hvordan effektfuldhedsforskning modificerer denne tradition. Så er der to metodisk og delvist case-baserede kapitler. Det første præsenterer en Mixed Methods model for, hvordan undersøgelser kan designes, så de forholder sig til kompleksiteten af læreprocesser og betingelserne for at undersøge disse. Det andet baserer sig på et mixed methods interventionsstudie i stx-gymnasiet, hvor interventionens effektfuldhed undersøges. Bogen afsluttes med et kapitel, som diskuterer mødet mellem forskning og pædagogisk praksis inden for et effektfuldhedsparadigme. Hvordan bidrager studier af effektfuldhed til at skabe et beslutningsgrundlag for lærerne, og hvordan spiller sådanne studier sammen med lærerprofession og undervisningspraksis?