Økosystem baseret tilgang til klimatilpasning - muligheder og konflikter i byområder

Byområder har særlige udfordringer i forhold til klimaændringer. Tæt befæstede overflader som fortove, gader og pladser, og tæt bebyggede arealer til beboelse, institutioner og virksomheder fører både til at temperaturen om sommeren er højere end i omlandet (man taler om en varme-ø effekt) og at større mængder regnvand samles og ledes hurtigere ud i kloaksystemet end i omlandet med efterfølgende risiko for oversvømmelse på både veje, parceller og i kældre. Byområder har dermed en specifik klimarisiko m.h.t. skader på materielle goder, sundhed og velfærd alene på grund af den måde hvorpå byområder er konstruerede. Samtidig bor størstedelen af befolkningen i byområder. I Europa bor omkring 75% af befolkningen i byer, en trend der forventes at stige til 80% i 2020. Københavns kommune oplever en netto tilflytning på gennemsnitligt 1000 mennesker per måned.
Løsninger på klimaudfordringerne i byer kan delvist findes ved at gøre brug af naturens evne til at absorbere og kontrollere virkningerne af klimaforandringer, fx gennem øget beplantning af byrummet, grønne tage og (rekreative) områder udlagt til temporære oversvømmelser. Det forventes at brug af ’grøn infrastruktur’ kan være mere økonomisk effektivt samt socialt og økologisk retfærdig end ved en ensidig fokusering på tekniske ’grå’ infrastrukturer og løsninger. Samtidig er der stærk konkurrence omkring arealanvendelse i byer.
I dette projekt undersøgte vi muligheder og konflikter forbundet ved systematisk at anvende en økosystem baseret tilgang til klimatilpasning i Københavns kommune. Af praktiske hensyn valgte vi at fokusere på økosystemtjenesten ’vandregulering’ fra grønne tage. En række andre positive effekter fra grønne tage såsom temperaturregulering, æstetik, og beskyttelse af tagmaterialer blev naturligt inkluderet.