Projektets overordnede formål er, at blive i stand til at afgrænse og udpege områder i morænelandskaber, hvor der er stor eller lille risiko for at pesticider kan udvaskes gennem de øverste 5-10 m lerlag til underliggende geologi og grundvand. Projektet bygger på et pesticidforskningsprojekt (PESTPORE), der pegede på, at pesticidudvaskning i moræneler formentlig generelt er kontrolleret af hurtig strømning i hidtil upåagtede dybe relikte rodkanaler. Dette strider mod den gængse opfattelse, at pesticidudvaskningen til grundvandet skyldes åbne sprækker gennem lerlagene. Undersøgelsen viser, at sprækkerne i sig selv er tilnærmelsesvist lukkede fra få meters dybde med mindre de indeholder kanaler efter rødderne, der ofte er trængt ned til grundvandet gennem sprækkerne. PESTPORE undersøgelsen viste endvidere, at rodkanalerne sandsynligvis stammer fra træer, muligvis helt tilbage fra stenalderen, hvor der fandtes skov udbredt i hele Danmark. De nye resultater kan fundamentalt ændre vores opfattelse af grundvandets sårbarhed således, at det ikke er sprækker, men derimod den historiske udbredelse af skov, der primært er bestemmende for hvor i landskabet der er stor eller lille udvaskningsrisiko for grundvandet. PESTPORE2 projektet skal forsøge at underbygge, dokumentere og konsekvensvurdere disse nye resultater yderligere. Det er projektets overordnede hypotese, at der ikke findes dybe rodkanaler eller strømningsaktive sprækker under de øverste 1-2 m i lavtliggende landbrugsområder, der tidligere har været sumpede og oversvømmende i store dele af året, før de blev kunstigt drænet og opdyrket. Omvendt vil der være markant større dyb udvaskningsrisiko i naturligt drænede områder, hvor der har været forhistorisk skov og forekomme dybe strømningsaktive rodkanaler og sprækker ned til 5-6 m dybde eller dybere. Undersøgelsen udføres i udgravninger på en mark i Havdrup syd for Rosklilde, Der er lavet 3 udgravninger (15 x 15 x 3-6 m) indenfor et mindre område på 10-20 ha, hvor der foretages detaljerende tværfaglige undersøgelser af sprækker, ormegange og dybe rodkanalers hydrauliske funktion, alder og oprindelse. Strømningen i sprækker (med og uden rodkanaler) og deres sammenhæng ned gennem jordsøjlen undersøges og karakteriseres vha. infiltrationsforsøg med en farvetracer. Disse hydrauliske forsøg kombineres med røntgen- og mikroskopiundersøgelser af strømningskanalernes geometri og hydrauliske parametre. Med henblik på at fastslå alderen og oprindelsen af kanalsystemet foretages der ¹⁴C aldersbestemmelse og DNA undersøgelser af vægge og udfyldninger i ormegange og de dybe rodkanaler. Alderbestemmelserne støttes endvidere af geokemisk massebalanceberegninger for Fe-oxid udfældninger i rodkanalvæggene. Alders- og DNA bestemmelserne skal fastslå om rodkanalerne og overliggende kanalsystem kan dateres tilbage til forhistorisk skov, evt. Stenalderen og dermed kan regnes for generelt udbredte på landsplan i sårbare landsskabstyper. Den samlede geologiske karakterisering og de hydrauliske målinger af sprækker og dybe rodkanaler danner endelig grundlag for scenarieberegninger af den konkrete pesticidudvaskningsrisiko for grundvandet i projektets to landsskabstyper vha. pesticidmodellen Daisy.