Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Digitale teknologier i gymnasiets fremmedsprogsundervisning

Projekter: ProjektForskning

Se relationer på Aarhus Universitet

Beskrivelse

Digitale teknologier er i stigende grad integreret i vores sprogbrug samt i sprogfagenes pædagogiske praksis, men digitale kompetencer er ikke traditionelt en del af sprogfagenes DNA. Formålet med projektet er at bidrage til sproglærernes hensigtsmæssige anvendelse af it med henblik på at styrke elevernes sprogkompetencer og integrere digitale værktøjer og praksisser som naturlig del af at arbejde i og med sprogfagene. Projektet gennemføres som et aktionslæringsprojekt, hvor sproglærere fra syv gymnasier udvikler og gennemfører eksperimenterende undervisningsforløb med inddragelse af forskellige digitale værktøjer i sprogfagene. Projektet tager afsæt i en spørgeskemaundersøgelse, der afdækker sproglærernes brug af digitale værktøjer i fremmedsprogsundervisningen på de gymnasiale uddannelser. De eksperimenterende undervisningsforløb co-designes af lærere, sprogfolk og forskere med særlig opmærksomhed på fremtidssikring og institutionel forankring. Som led i aktionslæringsforløbet indsamles erfaringer fra de gennemførte undervisningsforløb. Erfaringerne anvendes til at udvikle fremmedsprogsdidaktiske materialer og ressourcer til anvendelse hos sproglærere i hele landet ud over projektets levetid; her vil der også være fokus på, at den organisatoriske forankring på nye skoler er en reel mulighed.

Nøgleresultater

fremmedsprog, digitale teknologier, it, sprogværktøjer
AkronymFREMDitSPROG
StatusIgangværende
Effektiv start/slut dato01/08/202031/12/2021

    Forskningsområder

  • fremmedsprog, it, digitale teknologier, sprogværktøjer

ID: 197968670