DIGIB2B

Projekter: ProjektForskning

  • Delendorff Advisory
  • FORCE Technology
  • Tænketanken DEA
  • Lifestyle & Design Cluster
  • Syddansk Universitet
Se relationer på Aarhus Universitet

Beskrivelse

DigiB2B-projektet vil øge anvendelsen af digitale forretningsmodeller blandt danske B2B-virksomheder inden for fremstillingsindustrien. Det skal ske ved at skabe et generisk værktøj, som strategisk kan understøtte transitionen mod en øget digitalisering. Projektet har til formål at skabe en bevidsthed om, at virksomheder i målgruppen ikke skal lade sig begrænse af manglende medarbejderkompetencer eller IT-ressourcer i forhold til at realisere potentialet i en øget digitalisering. Målgruppen for projektet er mindre og mellemstore produktionsvirksomheder, der opererer på B2B-markedet. Projektet vil, i forhold til digitalisering af forretningsmodeller, favne bredt, idet der vil være fokus på både virksomheder, der har påbegyndt bevægelsen mod en digital forretningsmodel, virksomheder der har besluttet sig for at gå den vej og virksomheder, der har et ikke-erkendt men latent potentiale.

Nøgleresultater

Det forventes, at projektet vil være med til at løfte vidensniveauet blandt de deltagende virksomheder forhold til potentialet i at digitalisere forretningsmodellen. Helt konkret forventer projektet, at 80 procent af de deltagende case- og testvirksomheder gennemfører en grad af digitalisering af deres forretningsmodel inden for én eller flere af forretningsmodellens dimensioner. I forhold til det generiske værktøj skal 100 virksomheder inden for målgruppen anvende online-værktøjet i løbet af projektets levetid.
StatusIgangværende
Effektiv start/slut dato01/01/201831/12/2019

ID: 130194825