Projektdetaljer
Lægmandssprog
Skyer bestemmer mængden af sollys, der når jordens overflade. Dermed er de af stor betydning for jordens varmebalance. Et voksende antal undersøgelser peger på, at aerosoler, især bioaerosoler som bakterier, påvirker skyernes egenskaber stærkt. Ikke desto mindre mangler vi detaljeret viden om bio-aersolernes grundlæggende rolle i skyer. Adskillige undersøgelser viste, at bioaerosoler påvirker skyens levetid og fremmer isdannelse, hvilket er centralt for regndannelse, mellem 0 ° C og -15 ° C. Mineralt støv, som udgør størstedelen af aerosoler, fremmer kun isdannelse mellem -15 og -40 ° C. For at få mere sikker viden om virkningen af bioaerosoler har vi imidlertid brug for direkte målinger af deres aktivitet og deres kvantitative rolle i isdannelse. DRAMA vil lukke disse huller i vores viden ved at bestemme mikrobernes metaboliske aktivitet og deres evne til at danne is under realistiskeatmosfæriske forhold. DRAMAs endelige mål er at forbedre fremtidens vejr- og klimamodeller.
Akronym | DRAMA |
---|---|
Status | Afsluttet |
Effektiv start/slut dato | 01/09/2020 → 30/09/2024 |