Bevægelser på tværs af ekstreme politiske miljøer, bande- og rockgrupperinger er et nyt og voksende fænomen, som jeg i samarbejde Line Lerche Mørck undersøger i et nyt projekt. Vi skal afdække, hvorfor fx. tidligere bandemedlemmer hopper til en gruppe, der praktiserer ekstrem politisk islam og en deltager i hooligan miljøet bevæger sig over i det ekstreme højre, for siden at blive aktive i en rockergruppering. En bevægelse der vidner om, at ideologisk overbevisning og tilhørighed til en kriminel gruppe er flydende.
Formålet med vores projektets er at genere nuanceret praksisforankret viden om, hvorfor bande-, rockermedlemmer og deltagere i ekstremistiske grupperinger border jumper fra en gruppe til en anden voldelig gruppering, for derigennem at forbedre både den forbyggende indsats og udvikle samt nytænke exit muligheder. Med en social praksisforsknings tilgang ønsker vi at inddrager ’formers’ såvel som professionelle som medforskere. For at bidrage til udviklingen af sociale og forebyggende tiltag, der kan medvirke til at forhindre, at bande- og rockermedlemmer border jumper til en ekstremistisk gruppe eller omvendt, hvorved individer forbliver aktive i gruppering, hvor kriminalitet og vold er fast del af repertoiret.
Derfor har det afgørende betydning, at få kontakt med og afdække formers, praktikere, og forskeres erfaringer med dette fænomen og jeres viden om, hvordan vi kan forebygge hop fra en gruppering til en anden. Den viden er altafgørende for at udvikle sociale og forebyggende tiltag samt at skabe exit-muligheder, der virker.