Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Betydning af ryttervægt for sportsponyers belastning

Projekter: ProjektForskning

Dokumenter

  • Vejle Hestepraksis
Se relationer på Aarhus Universitet

Beskrivelse

Ryttere i den vestlige verden bliver generelt større og tungere, hvilket har ført til øget fokus på indflydelsen af rytterens vægt på hestens velfærd. Ud over hestens kropsbygning, alder og træningsniveau kan også arbejdsintensiteten og rytterens indvirkning og balance have betydning for, hvor meget vægt hesten kan bære. Særligt ponyer kan være udsat for høj vægtbelastning i forhold til egen kropsvægt, og dette projekt undersøger betydningen af rytterens vægt for arbejdsbelastningen hos danske sportsponyer. Projektet måler ponyernes baselinekondition og gangartssymmetri og sammenholder disse variable med ponyernes reaktion på samme arbejdsintensitet med deres sædvanlige rytter samt ved yderligere vægtforøgelse på hhv. 20 og 40 kg. Det tilstræbes, at ponyerne dermed arbejder med vægtbelastning i området 15-30 % af egenvægt. Projektet vil tilvejebringe konkret data, som kan bidrage til udarbejdelse af retningslinjer for ryttervægt i forhold til hestens vægt og kropsbygning til gavn for hestens velfærd og holdbarhed.

Projektet er gennemført i oktober og november 2018 (se links) og dataanalysen er igangværende. Resultaterne vil blive offentliggjort i løbet af 2019, dels her på siden og dels via Ridehesten og andre danske medier. Resultaterne vil således blive stillet gratis til rådighed for alle organisationer og virksomheder i hestesektoren. Internationale, videnskabelige publikationer fra projektet kan rekvireres ved henvendelse til Janne Winther Christensen fra slutningen af 2019, afhængigt af review- og publiceringsprocessen.
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/05/201831/12/2018

Publikationer

Download-statistik

Ingen data tilgængelig

ID: 129072634