Projektdetaljer
Beskrivelse
Formålet med dette projekt er at forbedre kvaliteten og holdbarheden af rodfrugter i forsyningskæden gennem brug af innovativ håndtering i vaskeriet. Der er stigende problemer med råd af pakkede, økologiske og konventionelle rodfrugter i detailhandlen og hos forbrugerne og det sætter produktionen under pres. Gulerødder får let sorte overfladiske pletter og bliver slimede som følge af spredning af mikroorganismer på rødderne i vaskeriet, som så efterfølgende vokser på de pakkede rødder. Det begrænser de danske rodfrugtproducenters muligheder for at eksportere råvarer til fjernere lande som fx Kina, hvor der er stor efterspørgsel efter økologiske varer. Rodfrugter har i sig selv en lang holdbarhed med den begrænses af vask og polering efter høst og opbevaring ved stuetemperatur i detailhandlen. Projektets primære output er at nedsætte skaderne ved polering af rodfrugter, at udvikle og afprøve varmvandsbehandlingsmetoden som en miljøvenlig og skånsom dekontamineringsteknik samt at undersøge mulighederne for at bruge naturligt forekommende antimikrobielle stoffer til vask af rodfrugter i produktionen fx timianolie. Det forventes at ny innovativ teknik i vaskeriet kan reducere madspildet med 5 % i detailhandlen og med 30 % hos forbrugerne. Det vil ud fra et samfundsmæssigt synspunkt reducere klimabelastningen og forbedre ressourceudnyttelsen. Forbedret kvalitet og længere holdbarhed vil øge kundetilfredsheden og forbedre de danske virksomheders konkurrencekraft gennem øget produktion, effektivisering og eksport.
Finansiering: Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.
Samarbejdspartnere: Limfjords Danske Rodfrugter, Gl. Estrup Gartneri A/S, Cabinplant A/S, SOBEC EMEA ApS, Airvention ApS, GASA Odense Frugt-Grønt a.m.b.a., ISI Food Protection ApS
Finansiering: Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.
Samarbejdspartnere: Limfjords Danske Rodfrugter, Gl. Estrup Gartneri A/S, Cabinplant A/S, SOBEC EMEA ApS, Airvention ApS, GASA Odense Frugt-Grønt a.m.b.a., ISI Food Protection ApS
Akronym | KvaliRod |
---|---|
Status | Afsluttet |
Effektiv start/slut dato | 01/10/2017 → 30/09/2021 |
Emneord
- kvalitet
- rodfrugter
- Innovation
- håndtering
- vask
Fingerprint
Udforsk forskningsemnerne, som dette projekt berører. Disse etiketter er oprettet på grundlag af de underliggende bevillinger/legater. Sammen danner de et unikt fingerprint.