backtrace.rm.dk Formålet med forskningsprogrammet BackTrace er at opnå sammenhængende patientforløb, som har mennesket i centrum og er i overensstemmelse med foreliggende evidens for udredning og behandling af lænderygsmerter. Formålene søges opnået gennem fire "Arbejdspakker", hvert med deres fokus: Arbejdspakke 1 (Afdækning), Arbejdspakke 2 (Intervention), Arbejdspakke 3 (Implementering af eksisterende evidens i praksis) og Arbejdspakke 4 (Sundhedsøkonomi). Programmet er det første af sin art i Danmark, som både vil undersøge essentielle nedslagspunkter i forløbene, udvikle relevante interventioner samt søge at implementere den bedste udredning og behandling.