Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Alderdommens ungdommeliggørelse - Gerontopædagogiske fatninger

Projekter: ProjektForskning

  • Institut for Pædagogisk Sociologi
  • Pædagogisk samtidsdiagnostik
Se relationer på Aarhus Universitet

Beskrivelse

I juni 2006 blev GERONTOPÆDAGOGIK et nyt forskningsmæssigt indsatsområde ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) med henblik på udviklingen af en pædagogisk tilgang til gerontologiske problemstillinger i forlængelse af det internationalt anerkendte felt: Educational Gerontology. Den gerontopædagogiske forskningsindsats tager sit afsæt i en problematisering af hvordan aldring og alderdom individualiseres for indeværende, og hvad der sker ved vores selvfølgelige forståelser af aldring og alderdom, når individualiseringen i dag sker på sanselighedens betingelser, med henvisning til kategorier som smag, afsmag, smagstræf, lyst, masse, sansning, stemning, erotik, kærlighed, oplevelse, ekspressivitet, selvoverskridelse, personskab, selvdannelse etc., kategorier, der er aktuelle i en ny pædagogik og dermed også i en gerontopædagogik. Det er tesen i projektet at, vejen til en ny pædagogik går over gerontopædagogikken, fordi den aldrende person i dag er orienteret omkring en udfoldelse af nydelse, som lysten til fortsat udvikling i alderdommens livsalder. Gerontopædagogik er koblet til Forskningsprogrammet i Pædagogisk Samtidsdiagnostik ved Institut for Pædagogik på DPU og tager således afsæt i forsøget på at fatte tidens individualiseringstendenser i forhold til nye måder at forstå aldring og alderdom på. I det socialanalytiske perspektiv lægges der ud med en idéhistorisk analyse af hvordan man igennem tiden har betydningssat aldring og alderdom. Herefter følger en tendensanalyse med henblik på at generere teser om hvordan vi kan forstå fænomerne aldring og alderdom, når det ikke længere selvfølgeligt er givet hvordan de tilskrives betydning. Hvordan er vores måde at forholde os til aldring og alderdom på ved at ændres, og hvordan vil vi i fremtiden kunne forholde os til aldring og alderdom, når vi i vores vokabular er ved at 'aflyse' aldringens og alderdommens selvfølgelige forestilling om 'degenerering'? Den idéhistoriske analyse er en invitation til at tænke med i aldringens og alderdommens historiske konstitueringsbetingelser, der såvel muliggør som begrænser vores grundlag for at kunne forholde os til hvordan vi i dag og fremover vil kunne kan tale om aldring og alderdom. Tendensanalysen afstedkommer tesen om at alderdommen ungdommeliggøres i lyset af samtidens moderniserings, individualiserings og juveniliseringstendenser. Det betyder, at den idéhistoriske analyse efterfølges af en invitation til at tænke videre i et socialanalytisk vokabular, hvor Lars-Henrik Schmidts forskellige tendenslæsninger anvendes som interpretationsnøgler i forsøget på at artikulere alderdommens og aldringens nye former i samtiden. I projektet spørges der til konsekvenserne af et 'No Age-samfund', hvor voksendommens ungdommeliggørelse fortsættes og aldringen udsættes. Projektet undersøger endvidere betydningen af gerontologiens disciplinering som vidensfelt og forholder sig kritisk til videnskabeliggørelsen af aldring og alderdom i forhold til en biomedikalisering, psykologisering og sociologisering af vidensgrundlaget. Hvad sker der med vores forståelser af alderdom og aldring i lyset af ideologiske konstruktioner som 'Lifelong Learning', der udfordrer teoretiske konstruktioner som 'Disengagement Theory' og 'Activity Theory'? Hvordan udfordrer 'Lifelong Learning in Old Age' forholdet mellem 'pædagogik' og 'andragogik', når det er læringen og ikke undervisningen, der spiller første violin ikke bare i voksen og alderdommen men også i barn og ungdommen? Kan vi tale om en andragogiseringstendens til forskel fra en pædagogiseringstendens? Og hvordan er da forholdet imellem alderdommens ungdommeliggørelse og en andragogiseringstendens? Forestillinger om 'det aldrende samfund' udfordres for indeværende af aldrende personers afsmag for det de gøres til i dominerende videnskabelige diskurser om enheden af Aldring og Alderdom. De kategoriale konstruktioner udfordres af aldringens diversitet, så hvordan kan vi benævne betydningen af hvad der sker, når tiden går? Med dette lille citat fra Stephen Katz (1996) vil jeg byde alle interesserede velkommen til aldringens slagmark, hvor kampe kæmpes om hvordan vi skal tilskrive aldring og alderdom betydning, dvs. hvordan vi skal give aldring og alderdom krop: "The realities of old age thus reveal a convergence of social divisions, a medley of time lines, a mosaic of spaces, and a redistribution of life-course definitions and experiences." (p:138)
StatusIgangværende
Effektiv start/slut dato01/06/2006 → …

ID: 128913374