Affects, Interfaces, Events

Projekter: ProjektForskning

Se relationer på Aarhus Universitet

Beskrivelse

Projektet ‘Affects, Interfaces, Events’ undersøger en spontan (kropslig) affektiv involvering i interfaces mellem mennesker og digital teknologi. Ordet affekt betegner siden 1600-tallet (Spinozas Etik, 1678) den påvirkning, der opstår i mødet med noget udefrakommende, og som har indflydelse på den måde, vi sanser og erfarer verden på – også uden at man er sig det bevidst. Det er projektets tese, at digitale interfaces affektivt påvirker vores sansning og erfaring af verden og af hinanden og at interfaces, hvori affektiv sansning spiller en betydelig relationel rolle over tid, erstatter tidligere former for tidslig og rumlig repræsentation og organisering. Interface-affekter mærkes ikke blot i kunstneriske og kommunikativt tilrettelagte begivenheder. Gode eksempler på begivenheder, der involverer (ofte ustyrlige former for) affekt, er også børsers op- og nedture i forlængelse af algoritmiske handlers ’Flash Crashes’, i mobiliseringer såsom ’Activist Flash Mobs’ (i.e. Occupy Wall Street) og i designet af mobile ’Augmented Reality’-teknologier, der udvider oplevelsen af fysiske steder med digitale lag af information. Projektet undersøger teoretisk, metodisk og analytisk, hvordan dette skifte fra repræsentation til affekt, fra værk til begivenhed, fra en audiovisuel og tekstlig kulturel organisering til multi-sensoriske organiseringer gennem digitale interfaces, afføder andre former for erfaringsdannelse, kommunikation og handlingsrum.
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/09/201531/08/2018

Aktiviteter

Presse/medie

Publikationer

ID: 129027458