Afdækning og håndtering af drypvis sygefravær i fire store organisationer

Projekter: ProjektForskning

  • Ponce Dalgaard, Vita Ligaya (Projektleder)
  • Kirkegaard, Tanja (Samarbejdspartner)
  • Hansen, Claus (Samarbejdspartner)
  • Poulsen, Birgitte (Samarbejdspartner)
  • Solkær, Marianne (Samarbejdspartner)
  • Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning
  • Aalborg Universitet
  • CABI
Se relationer på Aarhus Universitet

Beskrivelse

Baggrund
I mange år har det langvarige sygefravær været i samfundets søgelys og det man forskningsmæssigt har fokuseret på. Sygefravær har både økonomiske såvel som logistiske konsekvenser for både virksomheder og medarbejdere, men faktisk er det drypvise sygefravær (gentaget kortvarigt sygefravær) ofte det mest driftsforstyrrende, dyrt og besværligt for både virksomhederne, ledere og kolleger. Viden om forklaringer på drypvis sygefravær er begrænset. Dette samarbejdsprojekt mellem Arbejdsmedicinsk klinik, Herning, Aalborg Universitet og Videns- og netværkshuset Cabi udspringer af, at Cabi oplever, at flere virksomheder og ledere efterspørger viden og redskaber til at håndtere drypvis sygefravær.

Projektets formål
Formålet er at afdække mønstre og undersøge forklaringer på gentagne kortvarige episoder med sygefravær (drypvis sygefravær) i fire store danske organisationer (Siemens, Danfoss, Odense kommune og Kriminalforsorgen) mhp. at udvikle konkrete guidelines til ledere/organisationer, som kan hjælpe dem til at håndtere denne type sygefravær mere hensigtsmæssigt.

Projektet har følgende formål:
1) En afdækning af sygefraværet i virksomheder samt en identificering af forskellige mønstre herunder drypvis sygefravær
2) En afdækning af forskellige forklaringer og mekanismer i forhold til drypvis sygefravær, hovedsageligt betydningen af det psykosociale arbejdsmiljø og kulturelle processer blandt medarbejdere.
3) En afdækning af forskellige ledelsesmæssige/organisatoriske håndteringsstrategier i forhold til drypvis sygefravær, og hvilken viden virksomhederne mangler ift. håndtering af fraværet.
4) Udvikling af et undervisningsmodul med guidelines til definition, identificering og håndtering af drypvis sygefravær

Metode
Der benyttes et mixed methods design, hvor kvantitative og kvalitative metoder kombineres. Da området er begrænset belyst i litteraturen fordrer det en eksplorativ tilgang, som kan brede feltet ud og generere nye hypoteser omkring forklaringer og mønstre ift. drypvis sygefravær.

Projektet er opdelt i fire faser:
Fase 1: Indhentning af sygefraværsdata fra alle fire organisationer. Sekvensanalyse anvendes til identificering og gruppering af sygefraværsmønstre. Der udsendes spørgeskema til alle i de 4 organisationer om bl.a. arbejdsmiljø, oplevet stress, sygefravær/nærvær etc.
Fase 2: På baggrund af sygefraværsmønstre og spørgeskemadata udvælges medarbejdere til individuelle og gruppeinterview og ledere til individuelle interview.
Fase 3: udførelse af 30-40 individuelle interviews og 8-10 gruppeinterviews. Det præcise antal interviews kendes ikke på forhånd.
Fase 4: Udbredelse af projektets resultater via en række formidlingstiltag, herunder udvikling af undervisningsmodul i samarbejde med et ekspertpanel.

Forventede resultater
Det forventes, at projektets resultater kan give en bedre forståelse af og forklaringer på drypvis sygefravær samt viden om lederes håndtering af drypvis sygefravær. På baggrund af resultaterne udvikles et ledelsesmodul, som vil kunne guide lederes håndtering af drypvis sygefravær.
StatusIgangværende
Effektiv start/slut dato01/09/201831/12/2020

ID: 130648810