Torben Sigsgaard

PhD, Professor

Curriculum Vitae

UDDANNELSE

Baggrund

Mat/fys studentereksamen fra Mulernes Legatskole, Odense 1973.

Lægevidenskabelig embedseksamen fra Odense Universitet sommeren 1981.

Tilladelse til selvstændigt virke som læge, december 1984.

Speciallægekursus i samfundsmedicin / arbejdsmedicin AU & AMI 1990-1991

Ph.D. Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet 1993

Kliniske ansættelser

Reservelæge v. gynækologisk obstetrisk                                      01 06 81 - 31 12 81    

afdeling Sønderborg sygehus

Reservelæge v. kirurgisk  afdeling.                                               01 01 82 - 31 05 82  

Assens sygehus

Reservelæge v. kirurgisk afdeling                                                 01 06 82 - 31 12 84

Vejle sygehus.                                      

* Reservelæge v. medicinsk                                                         01 02 83 - 31 07 83

afdeling Vejle sygehus

* Vikar. f. embedslægeassistent                                                   22 10 84 - 07 12 84 

 

Reservelæge v.  Arbejdsmedicinsk.                                              01 01 85 - 30 06 86

ambulatorium. Vejle sygehus

1.reservelæge v. Arbejdsmedicinsk.                                             01 07 86 - 31 08 87

ambulatorium. Vejle sygehus

Akademiske ansættelser

Århus Universitet

    Socialmedicinsk Institut & Institut f. Miljø & Arbejdsmedicin.

    - Forskningsstipendiat                                                             01 09 87 - 31 01 90

    - Ph.D. studerende                                                                  01 02 90 - 31 08 91

    Inst. f. Miljø & Arbejdsmedicin         

    - Adjunkt.                                                                               01 09 91 - 30 11 95

    - Lektor                                                                                  01 12 95 - 31 10 05

     - Professor                                                                             01 11 05

FORSKNINGSPROFIL

Tidligere studier

Hovedvægten af mine studier har ligget indenfor områderne i instituttets arbejdsmedicinske forskningsprofil:

  • Luftvejslidelser forårsaget af udsættelse for organisk støv.
  • Gen miljøinteraktion blandt personer udsat for luftforurening med organisk støv eller med karcinogener.
  • Metodeudvikling i forbindelse med disse undersøgelser

Luftvejslidelser forårsaget af udsættelse for organisk støv.

Epidemiologiske studier

De første studier omfattede bomuldsarbejdere. Disse studier viste, at man kunne påvise en dosis respons sammenhæng mellem udsættelse for endotoxin i luften og prævalensen af bomuldslunger blandt medarbejderne. Samtidig blev der også påvist en kraftig effekt af den kumulerede endotoxin-exponering på lungefunktionen (FEV1 & FVC) 39,41,44,48, p17, p21, p24, p29, p31, p33.

 

På grund af et meget stort antal syge på en affaldssorteringsvirksomhed blev jeg involveret i udredning af luftvejslidelser i affaldsindustrien. Dette førte til, at jeg senere blev ansvarlig for gennemførelsen af en undersøgelse af denne branche i Verden. Studierne viste, at affaldsstøvet i lighed med andre organiske støvtyper er i stand til at fremprovokere luftvejslidelser hos de udsatte arbejdere. Studierne, der var de første af denne type exponering, har haft en stor bevågenhed over det meste af Europa og USA. Disse undersøgelser førte til at jeg blev anmodet om at deltage i følgegruppen for det Danske Affalds Arbejdsmiljøprojekt på AMI. Endvidere førte det et Skandinavisk og et EU-projekt med sig.16, 20, 27, 38, 47, 49, 54, 55, p7, p10, p12

 

Da der opstod arbejdsmiljøproblemer på Grenå Papfabrik blev jeg bedt om i samarbejde med Arbejdsmedicinsk Klinik Århus at forestå et projekt med henblik på afklaring af mulige luftvejslidelser på virksomheden.  Mængden af mikroorganismer i arbejds­miljøet var øget, fordi virksomheden var begyndt at recirkulere alt vandet efter anmodning fra miljøtilsynet. Denne undersøgelse kunne i lighed med undersøgelserne i bomuldsindustrien også vise en dosis respons sammenhæng mellem akutte symptomer og endotoxin inholdet i luften.40, 41, p16, p24. Kohorten er blevet fulgt med mellemrum, og analysen af 10 års opfølgningen af disse medarbejdere er netop afsluttet Indsendte 14.

 

I 1992-94 etablerede vi efter en bevilling fra SSVF, SJF og STVF en kohorte af 2000 landbrugselever fra de danske landbrugsskoler (SUS), som vi siden har fulgt mhp udvikling af lungelidelser. Denne undersøgelse har givet anledning til en længere række artikler om arbejdsmiljøets påvirkning af unge fra landet 7, 8, 13, 14, 15, 17, 19, 28, 32, og senest om miljøets "gavnlige effekt" på allergirisikoen blandt børn født og opvokset på landet 9.

 

I perioden 1998-2002 forestod jeg den humane del af et større forskningssamarbejde under overordnet ledelse af prof F Gyntelberg "Allergi i fugtskadede skoler" SSVF 1998 - 2002. Samarbejdet foregik imellem SBI, arbejdsmedicinsk klinik Bispebjerg, AMI, DTU og IRAS (Utrecht Universitet NL). Projektet undersøgte alle 8-9 klasser + lærerne fra fugtskadede skoler med lungefunktionsparametre og nasal lavage. Derudover blev der undersøgt én 1. klasse fra hver af disse skoler for allergi og astma-symptomer samt lungefunktion og blodprøver. AMI forestod eksponeringsvurdering af skolerne for allergener skimmelsvampe og endotoxin. Endvidere blev hjemmene til 1. klasse eleverne undersøgt for husstøvmider og allergener samt Glucan og LPS. Projektet er i publiceringsfasen 1, p1,p2 Indsendte 7, 10, Accepterede 2

 

Toksikologiske studier

Mine undersøgelser af de cellulære påvirkninger, blev startet i et samarbejde med en forskergruppe på University of Manchester. Den model der blev brugt i de første forsøg var kvalitativ. Jeg skiftede derfor hurtigt til en kvantitativ model for at kunne teste med mindre variation mellem de enkelte forsøg. Forsøgene har vist, at det er muligt at differentiere mellem forskellige organiske støvtypers aktivitet i modellen, som afspejler forskelle i arbejdsmiljøet irritative potentiale.

I et PhD studie af Vibe Roepstorff kunne vi vise tydelige forskelle mellem fraktionen af organisk støv i et celleassay, hvor vi målte den cytotoksiske effekt på cellekulturer af humane epitelceller. 26, 25, p9, p14, p18, p22. Denne model er senere med held blevet videreudviklet på AMI og på Arbejdslivsinstituttet i Solna til også at inkludere effekter på cytokinfrisætningen fra disse cellekulturer. Siden dette studie er vi gået over til at undersøge reaktionen i fuldblod efter inkubering med miljøkomponenter, og her måler vi specielt frisætningen af cytokiner samt cytokin gen-aktivering. 1, 2, 16, p6

  

Eksperimentelle  studier

Som del af et EU projekt gennemførte vi et eksperimentelt studie, hvor affaldsarbejdere med og uden astma udviklet under arbejde med affaldsbehandling blev udsat for LPS og andre organiske støvkomponenter i næsen. I denne undersøgelse så vi en kraftig reaktion på LPS, men ikke på de øvrige støvkomponenter. Den eneste forskel på personer med og uden astma var et øget neutrofilsvar blandt de asymptomatiske efter LPS-eksponering tydende på et bedre nasalt forsvar i denne gruppe.16, p10

 

Gen miljø interaktion

Individuel sårbarhed

I forløbet af mine undersøgelser har individuel sårbarhed været et centralt element. Det er altid vigtigt at undersøge for atopi, når man er interesseret i astma, så det har været naturligt at inddrage andre sårbarhedsmarkører.  Alfa-1-antitrypsin har vist sig at være negativt korreleret med risikoen for at for at få bomuldslunger i spinderierne. I et senere studie påviste vi at dette kunne forklares ved delvis mangel på proteinet på basis af en heterozygoti for genet der koder for Alfa-1-antitrypsin (MZ). Det var personer med MZ typen, der havde den øgede risiko, når de var udsat for støv. Samtidig viste denne undersøgelse også, at der var en større frekvens af allergi i familien hos personer med delvis mangel på Alfa-1-antitrypsin (MZ). I forbindelse med SUS-kohorten kunne vi vise, at heterozygot mangel på Alfa-1-antitrypsin er en risikofaktor for hyperresponsive bronchier blandt landmænd, og A1A er således generelt involveret i inflammationsprocessen ved udsættelse for organisk støv 17, 39, 44, 48.

 

Biomonitorering

I forbindelse med biomonitoreringsstudierne af støberiarbejdere og andre grupper har jeg også været interesseret i individuel sårbarhed, specielt har jeg interesseret mig for individuelle forskelle i omsætningen af xenobiotika. Disse undersøgelser har dog været inkonklusive indtil videre. 24, 29, 32, 50.

 

Biomonitoreringsstudierne har vist, at det er muligt at bruge biomarkører i studier af potentielle karcinogener. Studierne har vist at der kan påvises en sammenhæng mellem udsættelsen for PAH i arbejdsmiljøet og mængden af metabolitter i urinen. Disse metabolitter forsvinder stort set i løbet af en weekend, og derfor fortæller de kun noget om den helt aktuelle eksponering. Addukt niveauerne har været sværere at tolke, men har vist sig også at være reproducerbare i undersøgelser af forskellige populationer. Endelig har det været muligt at påvise forskelle mellem befolknings­grupper der kun var eksponeret via trafikken.30, 32, 33, 34, 36, 50, 53.

 

I et studie af det danske tvillingeregister undersøgte vi forekomsten af astma blandt tvillinger, og vi kunne ved dette studie verificere den tidligere beskrevne sammenhæng mellem arv og astmasygdommen. I dette studie med grundig kliniske verifikation af diagnosen fandt vi en genetisk komponent i astma på ca. 75 % og tilsvarende en miljøbetinget komponent på omkring 25 % 21.

Metoder

Mine forskningsaktiviteter har krævet at jeg har deltaget i udvikling af metoder til klinisk analyse såvel som toksikologiske metoder.

Lungefunktion

I forbindelse med de epidemiologiske og eksperimentelle studier har det været interessant og nødvendigt at videreudvikle standard metoder. Specielt indenfor lungefunktion har der været brug for sådanne tiltag, idet de mange målinger på kort tid gjorde det nødvendigt at arbejde med en teknik hvor Fleish-røret bliver gennemluftet med omgivende luft mellem hver manøvre. Dette sikrer at kalibreringen ikke skrider7, 23, 35. Endvidere har det været nødvendigt at arbejde med en forbedret kalibrering af peakflow metre, idet disse her indgået som en central del af mange studier. Vi har således etableret algoritmer for omregning af det målte flow til true flow31, 37.

Toksikologi

Indenfor toksikologien har jeg arbejdet på at finde metoder der kan være værdifulde til at assistere til udredningen af  non-IgE medieret astma. I første omgang arbejdede vi med et celle assay til bestemmelse og rangordning af cytotoksisk potentiale af miljøkomponenter 25, 26, p18, p22. I de senere år har vi arbejdet med et ex vivo fuldblods assay, hvor fuldblod stimuleres med miljøkomponenter. Dette assay har potentiale til at vise såvel individuel følsomhed, som inflammatorisk potentiale, hvilket vi har beskrevet i to nylige artikler 1,2.

Igangværende studier

Mine arbejder udgår i første omgang, fra den gruppe "Respiratorisk Epidemiologi og Toksikologi" som jeg leder på IMA. Gruppen består af adjungeret lektor ovl. Ph.d. Ø Omland, forskningsadjunkt læge Ph.d. V Schlünssen  (½ tid pr 1. februar) 3 Ph.d. studerende, en forskningsassistent i samarbejde med KVL og 1 laborant. Jeg hovedvejleder for gruppens 3 PhD-studerende Preben Larsen (Biogart), Jakob Bønløkke (FISK, DAMOS), Gitte Jakobsen (Træ) og vejleder for Tina Skjold (Bagere). I mange sammenhænge samarbejder gruppen med de øvrige grupper på IMA.

 

Mine igangværende forskningsaktiviteter omhandler alle luftvejslidelser - primært astma, og kan opdeles i 3 hovedområder: 1) Epidemiologiske studier; 2) eksponeringsstudier og 3) eksperimentelle toksikologiske studier.

 

De epidemiologiske studier omfatter undersøgelse af luftvejssygdomme og lungefunktionsparametre i fem store kohorter (Glostrup, Tvillingeregisteret, SUS, RAV og ECRHS) og i forskellige arbejdsmiljøer som bagerier, gartnerier, kraft- varmeværker, træ & møbelindustrien, fiskeindustrien. Studierne drejer sig primært om organisk støvs indflydelse på luftvejene og individuelle forhold, som fx. A-1-A heterozygoti eller lavt selen-spejl, der øger risikoen for en effekt i en gen-miljø interaktion.

 

Eksponeringsstudierne foregår dels i klimakamrene på IMA, og dels i to felteksponeringsstudier, hvor personerne udsættes for et normalt arbejdsmiljø i en svinestald. Derudover indebærer det ene studie en intervention med åndedrætsværn i et cross-over design. Disse studier er udsprunget som testning af nogle af de hypoteser, der er opstået i de epidemiologiske studier, samt som studier til generering af viden om basale parametre af betydning for reaktionen overfor eksponeringerne.

 

De eksperimentelle studier som foregår i et samarbejde med E Bonefeld Jørgensen er studier af de basale inflammatoriske mekanismer, der er  involveret i patofysiologien af inflammatoriske lungelidelser. Studierne indebærer analyser af cytokiner på såvel proteinniveau vha chemiluminosens teknik såvel som gen-aktiverings niveau bestemt ved mRNA-analyser vha real-time online RT-PCR. Vi arbejder for tiden med at udvikle assay på såvel nasal lavage væske som et fuldblod, hvor vi kan analysere effekten af ukendte miljøkomponenter når vi inkuberer med disse. Denne teknik kan benyttes til både screening for inflammatorisk potentiale som til screening for følsomhed for bestemte miljøfaktoer rækkende fra allergener til endotoxin.

 

Herudover arbejder jeg med at etablere kondenseret udånding som en teknik til opsamling af proteiner fra lungerne der kan udnyttes i såvel eksperimentelle forsøg som epidemiologiske undersøgelser. Vha. denne metode vil det blive muligt non-invasivt at måle cytokinniveauet i lungerne flere gange på en eksponerings- eller arbejdsdag, og derved følge den tidsmæssige udvikling af de toksikologiske processer nærmere. Således vil det være et attraktivt supplement til det armamentarium, som er til rådighed for såvel epidemiologiske feltundersøgelser som humane eksponeringsstudier.

 

Epidemiologiske studier

 

 

Arbejdsmiljø

  • SUS projektet (SSVF, SJVF, Helsefonden) Et epidemiologisk kohortestudie af landmænd som har foregået siden 1993 i et samarbejde med Ø Omland, OF Pedersen, C Hjort og MR Miller. Det epidemiologiske arbejde udføres af Ø Omland i samarbejde med TS. Analyser af Lungefunktionsdata udføres af Ø Omland og J Bønløkke forestår analyser af PEF-variabilitet.Vi har haft to hollandske master-studerende E v.d. Marl & N Bak der lavede fuldblods assay på denne kohorte i opfølgningen. A1A fænotyper er bestemt på Vejle Sygehus forestået af Ivan Brandslund og Erik D Lund. RAST test er forestået af G. Doekes EOH Utrecht. For øjeblikket analyserer vi followup delen, og vi er i gang med at studere sårbarhedsmarkører for udvikling af astma i kohorten i et samarbejde med Torben Kruse Syddansk Universitet.
  • Astma i fiskeindustrien i Skagen (Nordjyllands amts Forskningsfond) Et tværsnitsstudie af astma i fiskeindustrien 1999 -2001. Det epidemiologiske design er forestået af TS i samarbejde med JB, Sv Viskum & Ø Omland AMK Ålb Sygehus. J Bønløkke har gennemført de praktiske feltundersøgelser. E Bonefeld Jørgensen har forestået analyser af FBA på såvel protein niveau som på genaktiveringsniveau i samarbejde med MT, og KØ der har lavet cytokinbestemmelser. Projektet er i fortsat udvikling 2.
  • EMIBAKE. Udsættelse for amylase og støv i bagerier og udvikling af astma. SSVF 1999-2002 TS har indsamlet eksponeringsoplysninger til et kohortestudie af bagerlærlinge. Ronald Dahl, Hans Jürgen Hoffman og Tina Skjold på Lungeklinikken undersøger bagerlærlinge for nyopstået astma inden for de første 3 års arbejde som bagere. M Raulf Heimsoth, BGFC Bochum (D) har analyseret støvet for indhold af alfa-amylase, monoklonalt. E Florvaag, Yrkesallergologisk afd Bergen (N) har analyseret støvet for indhold af alfa-amylase, hvede og rug polyklonalt.
    G Doekes, EOH Utrecht undersøger for indholdet af glucan.
  • BIOGART. Astma og allergi blandt væksthusgartnere udsat for biopesticider. CML & MST 1999-2003. Arbejdet med indsamling af data og feltundersøgelser forestås af AMK OUH v Jesper Bælum og Preben Larsen. TS vejleder i design og analyse. Referencelaboratoriet RH har lavet histaminliberering overfor de aktive bio-pesticider og Epidemiologisk forskningsgruppe Wageningen U (NL) har undersøgt IgE sensibilisering.
  • Astma blandt ansatte i træ og møbelindustrien i Viborg Amt. Helsefonden, Nationalforeningen, Arbejdsmiljøfonden, Vestdansk Forskningsforum. 1998-2006. Arbejdet med indsamling af data og feltundersøgelser forestås af AMK Skive Sygehus v Vivi Schlünssen Anders B Mikkelsen og Inger Schaumburg. TS vejleder i design og analyse i et samarbejde med E Taudorf Lungeklinikken AKH. Eksponeringsoplysninger indsamles i samarbejde med P Vinzents AMI. Referencelaboratoriet har foretaget histaminliberering. OF Pedersen vejleder mhp akustisk rhinometri. En PhD er gennemført, og en ny PhD studerende er nu i gang med follow up delen 6, 10, 11, accepted 1
  • RAV Risikofaktorer for astma i voksenbefolkningen - et Pilotprojekt. Syddansk Forskningsforum 2002-2004. I et samarbejde mellem arbejdsmedicinske klinikker i 5 amter , Fyn, Ribe, Sønderjylland, Vejle og Ålborg, de lungemedicinske klinikker i Odense og Ålborg samt DMU vil vi undersøge muligheden for at overvåge arbejds- og miljøbetingede faktorer af betydning for opståen af voksenastma. Undersøgelsen er bygget op som et screeningsskama der udsendes bredt til 6.000 personer i aldersgruppen 16-60 med en klinisk undersøgelse af af alle med astma i denne screening.
  • ECRHS European Community Respiratory Health Survey. Pan-Europæisk studie af astmaforekomsten, et samarbejde mellem lungeklinikken i Århus og centre spredt udover EU, se http://www.ecrhs.org/. Heri indgår spørgsmål om arbejde, som jeg forestår kodningen af. Det er tanken, at der skal laves en samkøring af data, således at man kan studere ligheder oig forskelle i risikofaktorer for astma i Europa.
  • BIOBRÆNDSEL Risikofaktorer for luftvejssygdomme og allergi blandt medarbejdere på kraft-varmeværker der fyrer med halm eller træflis.
    ELSAM 2003-2006. Design og protokol udarbejdet på IMA i samarbejde med KVL og AMI. Arbejdet med indsamling af data og feltundersøgelser forestås af IMA. Eksponeringsoplysninger indsamles i samarbejde med KVL og AMI. Vivi Schlünssen er ansat som forskningsadjunkt på ½ tid pr ½ 2004. Simon Skov KVL arbejder ½ tid på projektet.

 

Miljø

  • MONICA10 Luftforurening og luftvejslidelser i Glostrup-kohorten SSVF 1996-2006. TS forestår lungefunktionsanalyser af 6.000 personer i alderen 30-70 år i en 10-års follow up. A1A fænotyper er bestemt på Vejle Sygehus forestået af Ivan Brandslund og Erik D Lund. O Hertel, Danmarks Miljøundersøgelser vil estimere exponering for luftforurening vha GIS systemer kombineret med modelberegninger ud fra trafiktætheden.
  • Lungefunktionsmål som prediktor for overlevelse i demografiske undersøgelser SSVF 1998 - 2010. TS forestår lungefunktionsmålinger og analyse af 10.000 personer fordelt på tre kohorter i alderen 80+ 40-60 og 61+. Disse undersøgelser er en del af de demografske undersøgelser appliceret af det danske center for demografi v prof. Kaare Christensen ISH-OU.

Indeklima

  • Damp Building and Health DBH, Formas 2000-2004. Dette studie er et tværvidenskabeligt projekt som undersøger sammenhængen mellem fugt i boliger og helbred i Värmland. Fase to hvor 200 børn med allergi og 200 børn uden sammenlignes mht eksponeringer i hjemmet, er i gang. DBH studiet ledes af en tværfaglig gruppe (Sundell, Bornehag, Spengler & Sigsgaard), og i studierne der har centrum på Universitetet i Karlstad deltager mere end 15 forskellige centre fra Skandinavien og USA.
  • Health Effects of School Environments EU 2002-2004. En undersøgelse af skolebørns helbred i Danmark, Norge, Sverige, Frankrig og Italien. Protokollen der vil være ISAC baseret er under udvikling, og selve dataindsamlingen vil blive begyndt primo 2003. TS forestår udviklling af protokol for helbredsundersøgelser incl nasal lavage og Kondenseret udånding.

  

 

Eksperimentelle toksikologiske studier                     

  • INFAL CML 1998 - 2002 In vitro effekter af organisk støv. I dette projekt analyseres effekten af organisk støv på fuldblod i en panelundersøgelse, i en undersøgelse af symptomatiske og ikke symptomatiske gartnere fra de i BIOGART undersøgte gartnere og forsøgspersonerne fra DAMOS samt AIBAL. TS og E Bonefeld Jørgensen forestår analyser af cytokiner på såvel protein niveau som på genaktiveringsniveau. Udover FBA er der analyser af NAL og induceret sputum fra DAMOS.

Eksponeringsstudier

 

Arbejdsmiljø

  • AIBAL CML, 1999-2002 En undersøgelse af astmatiske og ikke astmatiske svineavleres reaktion i blod lunger og BAL på udsættelse for svinestaldsstøv. Personer fra SUS-studiet med og uden astma efter arbejde i en svinestald indgår i dette studie, der udgår fra M Iversen, R Dahl og HJ Hoffmann, Lungemed afdeling ÅKH i samarbejde med H. Takai SjF Bygholm og IMA.
  • MASK Danske Slagterier 2000-2002 En undersøgelse af effekten af maskebrug på lungefunktion, NAL og symptomer. 2*40 svineavlere følges i 3 perioder med hhv maskebrug, ingen maske og kun maske i peak-situationer. I hver periode underøges personerne. J Bønløkke og TS står sammen med Ø Omland AMK Ålborg Sygehus, C Hjort og D Sherson AMK, Vejle Sygehus for design og undersøgelse af landmændene Merete Lyngbye Danske Slagterier forestår miljøanalyser samt distribuering af masker.

Indeklima

  • DAMOS CML FORMAS, 1999-2003. Symptomer og objektive inflammationsmål for effekter efter udsættelse for husstøv med eller uden glucan og aldehyd. SSVF, 1999-2002. 3*12 personer udvalgt efter følsomhed udsættes i dette forsøg for ren luft, husstøv, husstøv spiket med aldehyder og husstøv spiket med b-1,3-D-Glucan. Samtidig med registrering af symptomer og ændring i næseslimhinden måles der inflammationsmarkører i øjne, næse og lunger. Forsøget er det hidtil største projekt med udsættelse af forsøgspersoner for b-1,3-D-Glucan. Projektet er i publiseringsfasen Indsendte 11.
  • LEPOZ SSVF, 1999-2002. Symptomer og objektive inflammationsmål for effekter efter udsættelse for husstøv med eller uden ozon. Pilotforsøg der skal vise om den kombinerede effekt af Ozon og Støv på atopiske forsøgspersoner er mere irriterende end effekten af elementerne hver for sig..
  • KLINIR FORMAS, 1999-2004. SK Kjærgaard forestår en undersøgelse af individuelle forskelle i opfattelsen af indeklimaeksponeringer og testmetodernes evne til at opfange disse forskelle. I dette studie gennemprøves IMA's indeklimatests mhp udvælgelse af de bedst egnede metoder til vurdering af effekt i kommende studier i klimakamrene.

Fremtidige studier

I de kommende år vil jeg gerne fortsætte mit arbejde indenfor arbejds- og miljømedicinske luftvejslidelser. De ovenstående igangværende projekter vil udgøre en stor del af mine aktiviteter. Udover de ovenstående igangværende studier forsøger jeg I øjeblikket at koordinere arbejdsmiljøforskere fra Europa til et EU-projekt "OCCUPY", der skal udforske de samfundsmedicinske, de kliniske og de genetiske aspekter af arbejdsbetinget astma. Det er mit håb, at en ansøgning vil kunne afleveres til FP6 oktobertermin, foreløbig har 14 centre fra hele Europa givet tilsagn om deltagelse. Derudover deltager jeg i endnu en FP6 ansøgning som omhandler arbejdsmiljøkonsekvenser af affaldssortering i hjemmene i Europa.

 

Vi ønsker endvidere at få lejlighed til at studere SUS-kohorten endnu en gang samt at få etableret en subkohorte af landbrugselever født 10 år senere end den første del-kohorte. Dette er væsentligt for at kunne studere om effekten af opvækst på landet på allergiudviklingen er den samme 10 år senere og for at kunne studere udviklingen i lungefunktion i by og landbefolkningen.

 

Vi har netop fået yderligere bevillinger til at studere dosis responsforhold i forbindelse med Glucan eksponeringer i indeklimaet således at vi kan give et bud på en nedre grænse for effekt, og derved give mulighed for at myndighederne på sigt kan sørge for et sundt indeklima for alle.