• Dalgas Avenue 4, 3410, 346

    8000 Aarhus C

    Danmark

20022025

Publikationer pr. år

Personlig profil

Forskning

Mine primære forskningsinteresser omfatter talentudvikling, dual career og transitioner i eliteidræt, med et særligt fokus på fodbold. Sekundært har jeg udført uddannelsesforskning, herunder læreprocesser i krydsfeltet mellem akademia og praksis, praktikforløb og employability.

Profil

Som studielektor er jeg engageret i studieledelse, undervisning og forskning. Mit arbejde sigter mod at styrke relevansen af og opretholde den akademiske kvalitet på bachelor- og kandidatuddannelsen i idrætsvidenskab. Mine undervisningsområder spænder fra idrætspædagogik og præstationsoptimering i talent- og elitemiljøer på bachelorniveau til projektorienterede kurser og specialevejledning på kandidatniveau. Jeg er uddannet inden for idrætsvidenskab, pædagogik og anvendt visuel kommunikation og har tidligere været professionel fodboldspiller, højskolelærer, idrætskonsulent og fysisk træner.

Rådgivning

Min profil har ført til forskellige konsulentroller i forskellige organer: Dansk Boldspil Union (talentkonference og mental trivsel), ekspertrolle i idræts- og sundhedsrelaterede spørgsmål, faciliteter, danskernes motionsvaner samt etableringen af en sportsefterskole (Projekt Kongelunden, Favrholm Stadion Kvarter og Sport Academy Denmark).

Undervisning

Jeg underviser i idrætspædagogik og præstationsoptimering i talent- og elite-miljøer på bacheloruddannelsen samt projektbaserede kurser på kandidatniveau i idrætsvidenskab. Mine undervisningsmetoder varierer mellem traditionelle forelæsninger, case-baseret læring, studenterpræsentationer og forskellige feedbackformater. Derudover har jeg bidraget til udviklingen af nye studieordninger og akkrediteringer og har spillet en central rolle i formuleringen af fakultetets pædagogiske principper og værdier for uddannelserne på Health. Dette har givet mig en solid indsigt i både de strategiske og politiske aspekter samt de kursusspecifikke og operationelle niveauer af uddannelse. Jeg er to gange tidligere (i 2024 og 2021) blevet nomineret til Aarhus Universitets Pædagogiske Hæderspris.

 

Arbejdsområder

Mit primære ansvarsområde er studieledelse og strategisk udvikling af vores uddannelsesprogrammer. Derudover står jeg i spidsen for den udviklingsgruppe, der fokuserer på praktisk idræt, formidling og pædagogik på Sektion for Idræt.

Fagområder

  • Talentudvikling
  • Transitioner i eliteidræt
  • Idrætspædagogik
  • Work-based learning
  • Dual career

Fingeraftryk

Dyk ned i forskningsemnerne, hvor Kristian Raun Thomsen er aktive. Disse emneetiketter kommer fra dennes persons arbejder. Sammen danner de et unikt fingerprint.
  • 1 Lignende profiler

Samarbejde og topforskningsområder i de sidste fem år

Seneste eksterne samarbejde på lande-/områdeniveau. Dyk ned i detaljerne ved at klikke på prikkerne eller