Aarhus Universitets segl

Sebastian Egholm Lund

Ph.d.-studerende

Sebastian Egholm Lund
Se relationer på Aarhus Universitet

Forskningsområder

Profil

Afhandling

Min afhandling undersøger klimafiktioner fra slutningen af det 19. århundrede. I en periode præget af stor klimatisk variabilitet og atmosfærisk forurening, begynder værker som Edward Bulwer-Lyttons The Coming Race (1871), Jules Vernes Sans dessus dessous (1889) og Begum Rokeya's "Sultana's Dream" (1908) at forestille sig fiktive rum, hvor mennesket kan udligne meterologisk omskiftelighed og skræddersy klimaet, så det passer til dets unikke behov på et lokalt, regionalt eller planetært niveau. 

I dialog med det 19. århundredes urbane arkitektur og ingeniørvidenskab (Crystal Palace, Suezkanalen, Katakomberne, etc.) ønsker jeg at vise, at forfattere, arkitekter og ingeniører fra denne periode spekulerer over, hvordan man kan kontrollere klimaets uregerlighed og skabe sfærer (undergrunden, drivhuset, planeten) hvor vind, vejr, kulde og varme kan reguleres. Mit projekt leverer dermed en kulturhistorie over det menneskeskabte klima.

Dele af afhandlingen kan læses her: Dix-Neuf.

Baggrund

Jeg har en MA i Litteraturhistorie, AU (2015-2020) med to udvekslingsophold på Université Sorbonne-Nouvelle (III) og Université Paris-Sorbonne (I). 

Aktiviteter

Jeg er mangeårig fast redaktør af Litteraturmagasinet Standart og temaredaktør på det kommende Passage 90: Planeten. Jeg oversætter desuden jævnligt fra engelsk og fransk. I december 2022 udgav jeg Krisetider, en oversættelse af den franske filosof Michel Serres, på Forlaget Mindspace.

Jeg er desuden tilknyttet Centre for Environmental Humanities (AU) samt Det Grønne Forskernetværk.

Vis alle (32) »

Vis alle (13) »

ID: 219287185