Sanne Angel

Lektor

Sanne Angel
Se relationer på Aarhus Universitet

Forskningsområder

Profil

Recovery i Rehabilitering

Profil

Med afsæt i min sygeplejefaglige skoling er mit fokus at forstå, hvordan msk kan leve et meningsfuldt liv og hvad de har brug for til at fastholde eller genoprette det. Der har jeg primært udforsket fra personperspektivet. Udover at arbejde som lektor ved Aarhus Universitet har arbejdet jeg som professor ved Højskolen i Molde. Jeg underviser på ph.d-uddannelse ved Health, Aarhus Universitet samt universitetet i Bergen/ Højskolen i Molde, Norge. I tillæg underviser jeg på Masteruddannelsen i Klinisk Sygepleje, Kandidat i Sygeplejevidenskab/ APN. Tidligere har jeg undervist på sygeplejerskeuddannelsen og Kandidat i i Sundhedsvidenskab ved Health, Aarhus Universitet. Min kliniske erfaring kommer fra arbejde som sygeplejeplejerske også som leder.

 

Støtte til et meningsfuld liv

Jeg er særligt optaget af vidensudvikling om hvordan mennesker kan støttes til at leve et meningsfuldt liv på trods af alvorlig ulykke eller sygdom. Her har jeg arbejdet med vigtigheden af, at sygepleje (og anden sundheds- og socialfaglig indsats) bidrager til at mennesket kan forstå sin situation og sig selv. Dette fokus på det meningsfulde liv inolverer menneskers mentale og fysiske sundhed samt balancen imellem det ønskede og det mulige. For at det kan ske må borger- og patientperspektivet være omdrejningspunktet. Således er den gennemgående kerne i min forskning menneskelig eksistens og fremme heraf. Derfor er vidensudvikling om menneskers forståelse af deres verden og hvordan den påvirkes et omdrejningspunkt for undersøgelse fra mange vinkler. Projekternes bredde afspejler kompleksiteten af mødet imellem borgeren med helbredsproblemer og den optimale sundhedsprofessionelle indsats. Samtidig understreges betydningen af dialogen, hvor dette perspektiv kan fortælles frem. Således er den gennemgående kerne menneskelig eksistens og fremme heraf, når sygdom og ulykke rammer. Her er betydningen af narrativer er gennemgående i relation til metode, udførelse og fund.

 

Min forsknings omdrejningspunkt er

Forståelse for mennesket eksistens og helbredelsesproces som afsæt for

  • Sygepleje og støtte til mennesker i deres helbredelsesproces ved sygdom eller ulykke
  • Hvordan kan man understøtte bevarelse af sundhed

Metodologisk trækkes primært på den hermeneutiske fænomenologiske tradition. Disse undersøgelser har jeg arbejdet med selv og og i samarbejde med forskere også suppleret med andre kvalitative og kvantitative tilgange og dermed draget fordel af variation og mix af methoder. For at resultaterne fra udforskning af patientperspektivet hurtigere kan få betydning i praksis end gennem publikationerne er feltet udvidet til at indbefatte interventions- samt aktionsforskning.

 

Den personoplevede helbredelsesproces under rehabilitering

Vigtigheden af den professionelles afsæt i patienters og pårørendes perspektiv for at bidrage til selvforståelse og forståelse af deres situation fremkom af mit ph.d.studie, hvor jeg fulgte 12 borgere to år efter de havde fået en rygmarvsskadede. Studiet tydeliggjorde nødvendigheden af at have fokus på den personoplevede helbredelsesproces, som bedst indfanges af den danske vending ”at komme sig” og kan oversættes til recovery. Det skal forstås som personens oplevelse af at komme videre med livet i form af et meningsfuldt hverdagsliv og fremtidsudsigt. Her er det personens egen vurdering, der er afgørende. Dermed fremkommer forskningsspørgsmål ”Hvad der skal til for, at et liv kan opleves som meningsfuldt?”. Dette skal også gælde livet med funktionsevnenedsættelse og sygdom. Hensigten er at afdække viden, der kan bidrage til at lindre samt fremme processen og dens resultat. Således skriver området sig ind i sygepleje og rehabilitering samt recovery.

 

Helbredelsesprocessen efter rygmarvsskade

I mit ph.d.studie fulgte jeg 12 rygmarvsskadede borgere to år efter deres ulykke. Med afhandlingen ”Kampen for et liv, der er værd at leve: Processen mod et meningsfuldt liv efter en traumatisk rygmarvsskade” løftes processen kompleksitet frem med afsæt i patientens helbredelsesproces og oplevelse deraf. Indtil videre har jeg udforsket fænomener som mening, selv- og sygdomsforståelse, den personoplevede helbredelsesproces, patientdeltagelse, sårbarhed, den professionelles betydning, pårørendes betydning, pårørendes situation, ændring af sexliv. Alle er fænomener med stor betydning for den oplevede kvalitet af hverdagslivet. Dette studie med 5 og 10 års opfølgning.

Samtidig arbejder jeg videre med de afledte fænomener også i forhold til studier af recovery og rehabiliterting hos borgere med lænderygsmerter hjertesygdom og apopleksi.

 

Her er bidraget hvad der kendetegner de rygmarvsskadede patienters og borgeres livssituation med henblik på at forstå hvad, der kan hjælpe. Ud over egne studier er det sket

- i samarbejde med seniorforsker Bodil Bjørnshave Noe, lektor Merete Bjerrum.

- som hovedvejleder for Randi Steensgaard under ph.d.-studiet ”Mod et meningsfuldt hverdagsliv efter en rygmarvsskade – rehabilitering med afsæt i patientdeltagelse”. Dette projekt tog udgangspunkt i mit ph.d.-studier. I vejlederteamet samarbejder jeg med lektor Raymond Kolbæk og klinisk lektor Helge Kasch.

- i samarbejde med PhD Randi Steensgaard, lektor Raymond Kolbæk og lektor Søren Friman i studiet udfordringer ved implementing af sygeplejersker støtte til patientdeltagelse.

 

Mental sundhed livet igennem

Både psykisk og fysisk sygdom udfordrer den mentale balance, som i sig selv kan føre til psykisk og fysisk sygdom. Mit fokus på dette område er opstået af viden om, hvordan eksistensen sættes på spil ved ulykke eller sygdom under andre menneskers og samfundets indflydelse. Denne viden om, hvordan mennesker kan støttes i at udleve deres potentiale og leve et meningsfuldt liv kan bruges til fremme mental sundhed til forebyggelse af sygdom og når sygdom og ulykke rammer.

Sammenholdt med at mental sundhed udgør den største trussel for folkesundheden har jeg særligt fokus på hvordan mennesker kan støttes, så de kan finde styrke til at balancere livet og dets udfordringer. Derfor bliver håb, drømme og trivsel et omdrejningspunkt for studier, der skal bidrage med viden til støtte for det enkelte menneske samt til fremme af støtte fra netværk og samfund.

Her har jeg haft et samarbejde med ekstern lektor Janne B. Damsgaard om forskning for håb, drømme og trivsel i samarbejde med blandt andre SIND Herning-Ikast-Brande.

For at fremme dialogen imellem klinik og forskning har jeg initieret og leder forskningsgruppen rehabilitering af mennesker med psykisk sygdom og lidelse

Ligeledes har jeg initieret og leder forskningsgruppen Skolesundhedspleje - et forskningsområde for at sætte fokus på at starte med børnene mentale sundhed, hvor skolesundhedsplejersken rolle har stort potentiale.

Børnenes mentale sundhed og skolesundhedspleje er også centrum for samarbejde med professor Carsten Obel og den norske forskningsgruppe i projektet GuideMe.

Skolesundhedsplejerskens udvidede rolle til fremme af mental sundhed - Det begynder med skolebørnene udviklet i samarbejde med professor Carsten Obel og Skolesundhedspleje - et forskningsområde for at sætte fokus på at starte med børnene mentale sundhed, hvor skolesundhedsplejersken rolle har stort potentiale.

 

Helbredelsesprocessen ved lænderygsmerter

Lænde-rygpatienter oplevelse af sundhedsfaglige interventioner blev afdækket med henblik på at få forståelse af virkningselementer. Dette studie har ført til udledninger af betydningen af at forstå mennesker på det eksistentielle niveau samt de forskellige betydninger som fysisk aktivitet tillægges samt det patienten oplever hjælper.

Her har jeg samarbejdet med professor Niels Buus, lektor, fysioterapeut Thomas Maribo, psykolog Birgitte Gonge, læge Birgit Schiøtz-Christensen, læge, ph.d. Poul Frost & læge, ph.d. Lone Donbæk Jensen.

Nu bidrager jeg ved deltagelsen projektgruppe: Rehabilitering af mennesker med lænderygsmerter i satsningen under Human First. https://human-first.org

 

Rehabilitering og telerehabilitering ved hjertesygdom

I relation til hjertepatienter med cirkulatorisk betinget funktionsnedsættelse har jeg suppleret et interventionsstudie med en interviewdel for gennem indsigt i patientoplevelsen at kunne forbedre professionelle intervention.

Som medvejleder har jeg i samarbejde med seniorforsker, lektor Sussie Laustsen & seniorforsker, lektor Annemette Krintel Petersen, klinisk professor Vibeke Hjortdal og ph.d.-studerende Marie Veje Knudsen undersøgt tele-rehabilitering af hjertepatienter.

Dertil arbejder jeg sammen med sygeplejerske Karina Nielsen med kvinders helbredelsesproces gennem det første år.

 

Psykosocial støtte til fremme af helbredelsesprocessen efter stroke

Helbredelsesprocesser tager ofte lang tid. Ofte står borgeren alene med det lange seje træk, måske uden den hjælp der kunne optimere processen og forbedre resultatet. Det har jeg set på

- i samarbejde med Ringkøbing Skjern kommune og senior forsker, lektor Lena Aadal samt den norske forskergruppe med professor Marit Kirkevold i spidsen for studiet af ”Promoting psychosocial well-being following stroke”.

- ved deltagelse i den norske forskergruppe i multicenter complex intervention studiet ”Promoting psychosocial well-being following stroke” i Norge.

 

Forståelse for pårørendes situation

Udforskning af de pårørendes situation og rolle er blevet en del af forskningsområdet. Det skyldes,

at den pårørende medspil og oplevelser er meget betydningsfulde, både i forhold til at hjælpe patienten, samt fordi den pårørende er i en særlig sårbar situation selv. De pårørendes situation og rolle har jeg også udforsket med spørgsmålet om betydningen af at føre dagbog:

- som vejleder for Anne Højager Nielsen masteropgave og kvalifikationsår.

- som vejleder i samarbejde med ph.d.-studerende og professor Ingrid Egerod & professor Torben Bæk Hansen for Anne Højager Nielsens ph.d.studie ”Dagbøger skrevet af pårørende til intensiv patienter – betydning og effekt”.

 

Sårbarhed; patientens og sygeplejerskens

Sårbarheden træder tydeligt frem, når rygmarven bliver skadet og her er dualiteten imellem at være sårbar og stærk eksemplarisk samt hvordan andre menneskers attitude virker ind. Det har ledt til et flerårigt studie af sårbarhed hos patienter og pårørende, som nu sker

- i samarbejde med ph.d Anne Højager Nielsen og 1.ammuensis Monica Kvande i studiet af human sygepleje på intensiv.

Tidligere samarbejder inden for området

- professor Solfrid Vatne

- kandidatstuderende på videregående kvalitative metoder professor Solfrid Vatne og lektor Bente Martinsen.

- der er sket i samarbejde med kandidatstuderende på videregående kvalitative metoder 1.ammuensis Signe Gunn Julnes i et studie af sygeplejerskers oplevelse af at være i vagten om natten.

- i samarbejde med ph.d studerende Jens Bæk Hansen undersøger jeg, hvad der ligger bag patienters oplevelse af utilfredshed.

 

Sundhed gennem fremme samfundsvilkår og sundhedskompetence

Udvikling af programmer er centrale i sundhedsvæsenet og det er afgørende at vide hvordan de virker samt kende virkningsmekanismerne.

Jeg indgik i vejlederteamet under Millicent Addai Boateng ph.d.-studie sammen med lektor Ulrika Enemark (hovedvejleder) og Dr. Peter Agyei-Baffour. Studiets udviklede og testede en intervention (i relation til iCCMm) for at forhindre malaria hos børn under 5 år i Ghana. Der var samtidig fokus på health literacy. Titlen er ”Impact of Integrated Community Case Management of Malaria on health literacy of caregivers, child morbidity and its associated costs”.

 

 

Vis alle (101) »

Vis alle (42) »

Seneste aktiviteter og konferencer

ID: 16777