Udbrændthed kommer ofte til udtryk ved følelsesmæssig udmattelse, kynisme og reduceret personligt jobudbytte. Tilstanden skyldes langvarig arbejdsbelastning i kombination med særlige personlighedstræk. Nye danske tal viser, at flere og flere danske praktiserende læger lider af alvorlig udbrændthed – helt præcist viser en ny undersøgelse, at der er en stigning fra 2,8 % i 2004 til 5,3 % i 2012. Det er en tendens, der også bekræftes af udenlandske studier. Alligevel har kun meget få studier undersøgt, hvad den store grad af udbrændthed betyder for både lægerne selv og for deres patienter. Vi har brug for mere viden om konsekvenserne af udbrændthed for både den ramte læger og for de aktiviteter, som lægen udfører. Der er også behov for at få international konsensus om afgrænsningen af udbrændthed i forhold til depression og mere viden om, hvilke interventioner der vil kunne afhjælpe og forebygge tilstanden.
Bidragets oversatte titel
Stress and burnout increase among general practitioners in Denmark: